En fair løsning

Nu har socialdemokraternes private regnemaskine, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), sat sig for at varme de røde regnemaskiner op og gennemgå denne fair løsning. Hvis de fleste har glemt hvad en fair løsning er (udover stokkeslag til uærlige politikere), så skal man ikke være ked af det. De fleste har vist glemt denne fodnote i danmarkshistorien.

Det kunne have været så godt, men det blev så skidt. Fagbevægelsen, krybene fra LO som ikke længere synes at halveringen af dagpengeperioden er så dum da den gavner Helle Thorning, skal finde 15 milliarder til Helle. Hvordan man på medlemmernes vegne kan love dette, er stadigt ikke helt afklaret. Men findes skal de, for vi skal af med Lars Lokke. Jeg kan ikke lide vores nuværende regering. Slet ikke endda. Men jeg kan godt nok heller ikke lide alternativet. Helle Thorning lyver når det passer hende. Mette Frederiksen skriger et, og gør selv noget andet (uden at kunne se problemet), og Villy-drengen mener lige hvad meningsmålingerne siger han skal mene, for et standpunkt kan altid ændres af hensyn til vælgerne. Prøv engang at læse hans synspunkter for de sidste 2 år igennem. Jeg tror ikke man finder mange hvor han ikke har skiftet mening, så idag ved de færreste hvad han reelt mener.

Men tilbage til denne fair løsning. AE har regnet på det, og de har uden problemer fundet de 15 milliarder. Jeg kan dog se enkelte små problemer med disse penge.

“Kritikerne har kredset om, at planen kun drejede sig om at øge arbejdstiden med 12 minutter. Men gjorde man sig ulejligheden med at læse den, var der mere i det. Det er kun, hvis vi ikke kan få flere ind på arbejdsmarkedet med andre midler, at arbejdstiden skal øges”, siger chefanalytiker Martin Madsen. Jaeh….Hvis der ikke er arbejde nok til flere folk, så skal de der har arbejde altså arbejde 12 minutter mere. Det er en time om ugen. Hvilket betyder at for hver 38 mand der er ansat, skal 1 af dem fyres for at der er arbejde nok til denne time mere til alle….Jeg ser et lille problem.

“Hvis nogen vil ombytte deres ret til efterløn med efteruddannelse, så kan det give en halv milliard til statskassen”….Jaeh, men hvem vil det? Jeg kender ikke nogen der gerne vil ofre deres som regel meget velfortjente efterløn til fordel for noget der gavner firmaet, mod at de skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og hvis de så til gengæld ender på førtidspension på grund af nedslidning, hvor er besparelsen så?

“Og hvis man indfører en strafafgift på deltidsarbejde, vil det motivere arbejdsgiverne til at oprette flere fuldtidsstillinger. Færre på deltid kan give 3 milliarder”….Jaeh, men hvis der ikke er arbejde nok til at få folk på fuldtid, skal man så sætte 20% af de deltidsansatte på fuldtid, og fyre 40% af de resterende for at der er arbejde nok til dem der kom på fuldtidsarbejde? Hvor er besparelsen så?

Det er som om at man på det sidste (siden Helle T, faktisk) har syntes at sund fornuft er en mangelvare, så man behøver ikke at gennemtænke sine forslag. Tusind tak, AE, nu ved vi hvordan man finder 15 milliarder….Eller ikke….

.

.

.

This is all about how to allow the unions to find money for the opposition. If the opposition wins the next election, they are gonna need money as the state is poor. And they have decided to work with our unions to find 15 billion kroner pr year, which means that our former so proud unions have sold out completely. They are a disgrace to the human race, and our forefathers who fought for the right to form a union would be ashamed. Today I point out a few flaws in their masterplan for making money, but it really has no interest for non-danes.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.