Den standhaftige idiot.

I eventyret en soldat man skulle have ondt af. I virkeligheden en sørgelig karikatur af en politiker, en mand der engang mente det godt men endte med at blæse på alt og alle hvis de ikke vil Mor Mette det bedste.

Det er naturligvis Mester Heunicke der tales om.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/trods-samlet-krav-fra-oppositionen-miljoeminister-afviser-suspendere-retningslinjer

Standhaftigt afviser “Havets Minister” ethvert forsøg på at ødelægge den dejlige forurening. Sund fornuft, gode argumenter og et ønske om rent vand preller af på denne parodi på en mand.

På samrådet fremhævede ministeren flere gange, at det for ham i stedet har høj prioritet hurtigt at få lavet nye miljøgodkendelser til virksomheder som pesticifabrikken Cheminova, der hver dag pumper miljøfarlige stoffer ud i havet på tilladelser, der for længst er forældede.

Ja, det er da bedre at lade dem forurene i længere tid, frem for at begrænse udledningen af gift mest muligt.

Derfor har han nu afsat 25 millioner kroner til en særlig task force.

Nu har folk langt om længe opdaget at en kommission er en syltekrukke, så nu er det Task Forces…

Hvor er det godt at Cheminova og andre virksomheder har Mester Heunicke til at beskytte dem mod alle de trælse regler om at minimere forurening.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.