Ulf Helgstrand, ypperste repræsentant for Heste-plageri i Danmark, må stoppe på sin post.
https://www.dr.dk/sporten/ridning/afgaaende-formand-sparker-bagud-jeg-har-aldrig-oplevet-en-sport-selvdestruere-paa
Og det er alle andres skyld!
“– Det betyder ikke, at det (behandlingen af hesten, red.) var i orden, men det er alle også enige i. Derfor synes jeg også, at det har fået en overdreven bevågenhed, når man i breaking news kan læse om det ved siden af Israels invasion af Gaza.”
Det er pressens skyld!
“– De skal kunne deltage på en nuanceret måde i debatten, i stedet for blot at føje den dårlige omtale. Folk ryster i bukserne i stedet for at forklare, at mange ting faktisk er okay. Der er mange novicer, som udtaler sig meget kategorisk, især på sociale medier, og dem skal man ikke bare føje, siger Ulf Helgstrand.”
Det er kun amatører der ikke fatter noget der står bag brok i “debatten”.
Ulf er et prægtigt menneske. Man forstår næsten hvor Andreas har det fra.
Hvis det ikke står som breaking news, hvem ser det så? Alle de andre sager, især med Andreas Helgstrand, som ikke kom som breaking news, fik de Dansk Lide Forbund til at ændre på tingene? Fik de Ulf til at tage det alvorligt? Næh, for som Ulf starter alle sine mange forsvarstaler, “Hvem i alverden er Akeem Foldager?”.
Og man skal ikke bare føje novicer? Næh, men havde man hørt lidt efter kunne man måske have skånet en hel del heste for lidelser. Og alle i bestyrelsen for Dansk Lide Forbund burde gå af, for enten er de for dumme til at interagere med andre mennesker siden de aldrig opdagede at folk mishandler heste i “sportens” navn, eller også er de medskyldige. Alle disse novicer, som Ulf kalder dem, forsøgte i lang tid at råbe 2F (Forbandede Forbund) op, uden held. Ingen ville tage ansvar, og ingen ville erkende at de vidste noget.
Den sjoveste bemærkning er trods alt Ulfs forklaring på hvorfor han stopper.
“– Mange gange har jeg været inhabil, når det kommer til min søn, og hvis jeg skal uden for døren hver gang, der skal diskuteres hestevelfærd, så giver det jo ikke mening, siger Ulf Helgstrand.”
Så tilståelsen er der. Hver gang forbundet har diskuteret heste velfærd har Andreas været indblandet. Det er ikke fordi Andreas er den eneste, der er sandelig mange flere. Men tydeligvis, i hvert fald ifølge Ulf, er det Andreas der har været i centrum for alle problemer med hestevelfærd. Ærligt sagt, men en smule overraskende.