Hvor er det rart.

Hvor er det rart at vide at det går godt i Danmark. Tørken er slut, Løgnenes Konge er trådt tilbage og har givet pladsen til en mand som ikke forstår at et rolex ur mere er bestikkelse end gave for hans vindende smil, og bankerne tjener en smule igen.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/danske-bank-havde-renteindtaegter-paa-ni-milliarder-kroner-paa-tre-maaneder

Nu er der nok mange der husker hvordan rigtig mange skattekroner skulle garantere at Danske Bank ikke mistede noget under den sidste finanskrise. De folk vil måske endda sige at Danske Bank er svin. Men de tager fejl.

Danske Bank er ikke for fine til at se gennem fingre med almisser fra staten, og de kan godt se bort fra det uetiske i at kræve enorme renter ind når mange har problemer med at få pengene til at række. Det er flot, for mange virksomheder ville have svært ved det. Hvor er det godt at de mange rare penge går til værdigt trængende, som de stakkels aktionærer der undgik et tab takket være skattekronerne.

Og Danske Bank er ikke svin. De ledes blot af svin.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.