Historien om Pinnochio. En dukke, lavet af træ, som må grueligt meget igennem før han opnår det han allerhelst vil, nemlig at blive en rigtig dreng.
Lidt på samme måde kan jeg nyde historien om hans kvindelige modstykke, Pernille Vermuth. Hun har været igennem så grueligt meget skidt, men nu er hun endelig den hun gerne vil være, en rigtig politiker. Ikke at hun indtil nu har været mere sympatisk end andre politikere, selv om det ikke er svært.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/pernille-vermund-dropper-ultimative-krav-og-peger-paa-vanopslagh-som-den-oplagte
Neue Bürgerliche ved man hvor man har. De siger det de mener og mener det de siger. Og de kommer aldrig til at mene andet. Når latteren så har lagt sig kan man konstatere at de er lige så seriøse og ærlige som alle de andre politikere. De er, som alle de andre, rede til at give afkald på alle principper, men de gør det jo sandeligt kun når det er nødvendigt.
Lidt lige som når Lokkes søn skifter parti. De der forlader Moderaterne er skurke som skulle nedlægge mandatet, Lokkes søn følger blot sin overbevisning.
Tillykke, Vermuth. Du har bestået eksamen og kan fremover svare “Vi tager ansvar” hver gang I lyver, lige som de andre rigtige politikere, især Ellemann.