Den nye konkurrence

Det ser ud til at der er startet en ny konkurrence idag. Den er selvfølgelig forbeholdt politikerne, og målet er at se hvem der kan pisse flest hårdtarbejdende borgere op og ned af ryggen mens de selv skraber til sig. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen : Når I skal til valg næste gang, så stil politikerne nogle simple spørgsmål, jeg giver gerne eksempler på ting man kunne undre sig over.

De radikale støtter højere pensionsalder, for “Det betyder, at folk som er raske og kan arbejde, kommer til at blive flere år på arbejdsmarkedet” siger Pestager. Det er vel nok fint, men hvad vil hun gøre ved det faktum at politikere får et års løn som supplement til enhver anden løn, når de forlader folketinget i forbindelse med et valg? Kan disse penge ikke holde folk væk fra arbejdsmarkedet, når de får så rigeligt i et helt år? Kom med et godt argument for at beholde dette! “Det er en del af lønpakken”, kunne være et argument. Fint, det kan afskaffes, ligesom efterlønnen kan. “Det er for at lade folk finde ud af hvad de vil hvis de ikke bliver genvalgt” kunne være et andet. Fint, hvorfor skal de ikke bare have 3 måneders løn eller mindre, som de fleste andre? Der er ikke mange fyrede der får løn i et år efter at være blevet fyret.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, støtter en ide om at nedsætte en kommision til at undersøge hvor der skal indføres brugerbetaling indenfor det offentlige. “Der er steder i sundhedssektoren, hvor det er lidt mærkeligt, at man skal betale flere tusinde kroner for at gå til tandlæge, mens alt andet i sundhedsvæsenet stort set er gratis”, siger han til Berlingske Tidende. Ja, det er da underligt, skulle det ikke blive gratis at gå til tandlæge, som er en af de ting mange lavindkomstfamilier har problemer med at betale til? Næ, fy føj da, der er jo ikke mere der skal være gratis. Mit forslag? Sæt politikerlønnen til det samme som kontanthjælp. Og selvfølgelig udgifter betalt efter bilag, man skal ikke være unfair. Så vil jeg gerne se de politikere der vil skære og skære, hvis de selv blev en del af de folk der har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Det kunne da være sjovt at spørge venstrefolk om det ikke var en god ide. “Så kan vi ikke tiltrække de dygtigste folk’, plejer svaret at være. Modsvar : Hvis den nuværende tilstand i riget er skabt af de dygtigste, så vil jeg faktisk være meget villig til at gøre mit for at få idealisterne derind istedet, de kan næppe gøre det værre.

De konservative støtter en senere pensionsalder. Et enkelt hurtigt spørgsmål der : Skal det også gælde politikerne? Skal deres pension ikke ned på noget der er tilsvarende et gennemsnit for befolkningen som helhed? I eller omkring 2000 blev reglerne ændret, så folk som Frank Jensen scorer en livslang pension efter han var minister, men folk der var ministre efter denne dato får ikke automatisk pension som unge efter endt ministertid. Hvorfor ikke afskaffe de beløb som tidligere ministre får selv om de er under pensionsalder? Det kan man jo sagtens gøre, bare tænk på alle dem der havde forberedt deres efterløn efter 2006-reformen, de bliver også udsat for ændringer.

Jeg tilstår, når politikerne (især blå blok) står på skuldrene af hinanden for at komme med de fleste besparelser, så væmmes jeg. Det er så nemt at have deres indtægt og så kræve brugerbetaling osv, hvorimod for eksempel en enlig mor med psykiske problemer, og med et sygt barn, vil have mere end svært ved at klare brugerbetaling for noget.

Jeg vil jo bestemt heller ikke komme med grundløse anklager, men er jeg den eneste der undres over et tilsyneladende mønster i alle disse besparelsesudmeldinger? Der meldes altid ud om en stor besparelse, som chokerer en del folk. Det er for at gøde jorden lidt, og vænne folk til tanken. Når den reelle besparelse så fremlægges, så er den markant mindre, så folk automatisk tænker at det jo ikke er så slemt som det kunne have været, så man må hellere være for denne ændring inden det bliver værre.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.