Knapt er blodet tørret ud på de knive der blev brugt til at stikke Lene Espersen i ryggen med, før de konservatives nye Fører føler trang til at melde ud hvad han tror på. Men mere om Barfoed om lidt.
Jeg er jo ikke uenig i at man skulle fjerne Lene Espersen, hvis man var glad for de konservative. Damen er en katastrofe som politiker, og lige så ærlig som Lars Løkke. Men at folketingsgruppen kan gå rundt i en uge og smile, nægte at sige at der er en krise, og indenfor citat sige at alt er godt er simpelthen ynkeligt. Hvis de ikke kunne se at 4.4% opbakning i meningsmålingerne er en krise, så skulle de godtnok gå til en optiker. Og knapt er Lene rejst til udlandet, før alle mødes og sliber knivene. Når mor er ude danser grisene på bordet. Nu kunne det ikke gå hurtigt nok, ud skulle hun, så længe hun ikke var tilstede og kunne forsvare sig. Det siger jo lidt om sammenholdet og arbejdsmiljøet i den konservative folketingsgruppe.
Tilbage til Lars Barfoed. Manden blev første gang kendt i offentligheden da han klynkede over at blive stillet til ansvar for sit mangelfulde arbejde som familie- og forbrugerminister. Man skulle have troet han blev kendt da han startede som minister, men han er endnu en af de anonyme grå personer som helst bare vil hæve sin løn og ikke lave for meget for den. Knapt 2 år fik han på posten, og når han nu bliver politisk leder for de konservative, så må det jo være fordi han indtil nu har gjort det godt i sit arbejde. Så summa summarum : Hos de konservative er det godt arbejde selv når man bliver væltet som minister fordi man ikke gør sit arbejde ordentligt.
Nu kommer han så springende med udmeldinger. Udmeldinger der rigtig skal stikke til folk, og få dem til at føle at det bare er SÅ uretfærdigt at de skal betale nogetsomhelst for andre, og som føler at solidaritet er nutidens store fy-ord. Der skal brugerbetaling på offentlige ydelser, for eksempel lægebesøg eller biblioteker. Ja, lille Lars, det har vi jo på sin vis allerede. Vi betaler skat, som dækker simple ting som lægebesøg og biblioteksbesøg. Men i de konservatives verden er det sjovere at lette skatten og så sørge for at man skal betale pr gang, eftersom en skattelettelse på for eksempel 3% vil give flere penge i hænderne til de velstillede end til de fattige, og da prisen på lægebesøg nok ikke skal differentieres, ender de velstillede gennemsnitligt med flere ekstra penge end andre når alt er trukket fra. Men tænk over nogen enkelte detaljer før du falder i svime over Barfoeds nye ideer.
1: Hvad skal der ske med en person der har tilladt sig at gå til læge uden at kunne betale, og som derefter skal til læge igen? Kan man gå derhen når man skylder? Kan man få behandling når man skylder? Kan man få recepter når man skylder? Jeg vil gerne udstede en garanti for at politikerne lover at det ikke vil gå ud over de svageste, for det er kun dem der har råd til det der skal betale selv, men jeg vil ligeså gerne garantere at der er en gruppe der ender ‘mellem stolene’ som politikerne siger. De har ikke råd til at betale selv, men det påstår det offentlige at de har.
2: Skal der fastlægges en fast grænse for ydelserne? Hvis en lavindkomst familie har et meget sygt barn, er der så en øvre grænse for hvor mange lægebesøg der skal til før man smækker kassen i? Hvem skal vurdere om det er for mange besøg hos lægen om året?
3: Hvordan kan det være at du aldrig ser lavtlønnede kæfte op om skattelettelser og brugerbetaling? Er sindelagene så forskellige, og er det forudbestemt at folk med den og den mentalitet skal være højtlønnede, og den og den mentalitet skal være lavtlønnede? Eller er det fordi at de folk der ikke har for meget selv ved hvor meget solidaritet betyder, og at de derfor gerne betaler deres skat, så de får hjælp når de trænger, ligesom de giver hjælp til dem der har endnu mindre?
4: Hvorfor skal skattelettelser aldrig gives i bundskatten? Det ville da sikre at alle flere fik glæde af det istedet for at lette topskatten/mellemskatten som der er færre der betaler. Men det er nok ikke folk uden topskat der støtter de konservative.
5: Hvis vi skal have brugerbetaling på bibliotekerne, hvordan rimer det så med en folkeskole i verdensklasse? Det er bestemt ikke alle unge der kommer fra boglige hjem, så skal de til at have penge ud af lommen når de skal slå noget op/gerne vil læse en bog?
6: Som en sidenote, og faktisk ikke relateret direkte til Lars Barfoed, så prøv at bemærke hvem der vil afskaffe efterlønnen, hvem der vil have skattelettelser, og hvem der siger at de danske lønninger er for høje og at vi skal vise mådehold ved lønforhandlingerne? Det er som regel folk som Niels Smedegaard Andersen (18 millioner om året)Niels B. Christiansen (13 millioner om året) og Thomas Hofman-Bang (7.5 millioner om året). Jeg tilstår at det må være nemmere at mane til mådehold/skattelettelser/afskaffelse af efterlønnen med en årsløn på 18 millioner om året.