Nu skal du passe på!

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-11-23-sundhedsstyrelsen-advarer-om-presset-sundhedsvaesen-saadan-skal-problemet-loeses

Bliver du syg kan du risikere at skulle i duel med andre patienter. Den der overlever bliver behandlet!

Men længere nede kan du så blive lidt mere bekymret.

“Årsagen skal ikke kun findes blandt coronapatienter, men også andre smitsomme og akutte sygdomme, forklarer vicedirektøren.”

Du skal være bange for corona. Men der er så mange andre ting at være bange for, så pas på! Stol på regeringen og deres restriktioner, det er alt der står mellem dig og døden!

Men så kommer det, nærmest tilfældigt, at det jo ikke kun drejer sig om sygdomme…

“En ny opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker, og der kommer næsten ingen ansøgninger til ubesatte stillinger.”

De 4000 stillinger kunne måske godt nævnes før “andre smitsomme og akutte sygdomme”, da jeg er ret sikker på at de betyder mere for travlheden end “andre smitsomme og akutte sygdomme” gør.

Det der kan undre, og som ikke er information beregnet til at skræmme og få folk til at mene at tvangsvaccination er en fantastisk ide, er et par enkelte detaljer.

Hvis der er så mange syge at sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen, og vaccinerede også kan smitte og blive syge, hvorfor tillader vi så store stævner og sammenkomster som for eksempel fodbold?

Hvis det er så alvorligt og vi skal være så bange, hvorfor så tillade skolebørn (udtales : Pestrotter) at komme i skole? Skolebørnene er dem der bærer smitten for tiden, siger de kloge mennesker.

Hvordan kan det være at (som jeg så det sidst) 71% mener at man skal bruge mundbind i butikker og i offentligheden, men når man går rundt er der bestemt ikke 71% der vælger at bruge det frivilligt? Hvor er sammenhængen i det?

Jeg er ikke imod restriktioner, jeg er ikke imod at tage hensyn når der er en pandemi. Jeg er stærkt imod fanatisme, om det er tvangsvaccination eller det er terrorister. Og jeg er stærkt imod at bygge frygt op når man kun fokuserer på det, men tillader tilskuere til for eksempel fodboldkampe.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.