Geniale udeladelser

Man må lige hastigt beundre Inger Støj Berg. Nu, idag, efter i årevis at have fået at vide at det var galimatias at tvinge ledige til at sende 2 ansøgninger om ugen på trods af at de havde nyt job på hånden eller startede efterløn snart, har hun fundet ud af at det er galimatias at tvinge ledige til at sende 2 ansøgninger om ugen på trods af at de havde et nyt job på hånden eller startede efterløn snart.

Det vil sige, Inger Støj Berg er et par år bagefter fornuftens stemme. Når hun hører fornuftige forslag skal de kun bruge et par år på at rodfæste sig. Det skræmmende er at det gør hende til en af de relativt hurtigtopfattende skæbner indenfor politik.

Den virkelige vittighed, eller udeladelse, om man vil, kommer så da hun forklarer hvorfor. “Jeg har ikke vat i ørerne” udtaler hun. Nej, det vat der er tilstede, som jeg mistænker uddeles når man starter en politisk karriere, sidder ikke i ørerne, men imellem dem, og gør sit bedste for at forhindre sund fornuft i at vinde rodfæste. Men det er fuldstændigt korrekt, der er ingen vat i ørerne.

.

.

.

Again, a small rant against a danish politician, who has refused to listen to any reason or common sense for years, and suddenly sees the light. And proudly adds that she can hear the voices of reason (neglecting to mention that she ignored those voices for years).

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.