Regeringen, styret med fast og rar hånd af Mor Mette, vil gøre noget. De vil ikke forbyde udlandsrejser, men de vil sørge for at alle der har været ude af landet skal i karantæne.
https://www.bt.dk/politik/regeringen-vil-indfoere-krav-om-isolation-efter-rejser
“Regeringen vil give bøde eller anden straf, hvis personer ikke går i ti dages selvisolation efter rejser til udlandet. ”
Det spændende bliver hvordan de vil kontrollere folk der har været udenlands. Den mest sikre metode er nok at spore folks telefoner, og har du været udenlands bliver du behandlet som en 97-årig dame der ikke vidste helt hvad hun måtte og ikke måtte.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-27-politiet-bevogter-corona-smittet-kvinde-pa-97-ar
Det betyder betjente udenfor huset/lejligheden/hotelværelset, og de skal nok sørge for at man bliver i karantæne, de har nemlig magtmidler. Men hvorfor stoppe der? Sygdomme kan kun spredes hvis de ækle syge mennesker går rundt med det ene formål at smitte. Og da det ikke er realistisk at sende 2 betjente med knipler ud til alle folk der er syge, må det logiske svar jo være totalt udgangsforbud. Uden undtagelser! Det er selvfølgelig ikke det regeringen vil, lidt på samme måde som de ikke vil anvende tvangsvaccinering på nogen måde, det var blot med i udkastet til epidemiloven fordi det ikke skulle bruges.
Regeringen ved du hvor du har : Modsat sund fornuft og Grundloven.
Det bliver så lidt mere fascinerende med nyheden om at politiet skal hjælpe i forbindelse med smitteopsporing.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-01-17-politiet-inddrages-i-smitteopsporing
Hvad skal politiet så gøre hvis folk, af den ene eller anden grund, ikke kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed/Styrelsen for PatientSikring? Eller hvis de ikke kan finde dem hjemme, så de bryder karantænen? Hvor langt skal politiet gå i den situation?