Hvor vover de!

At være professor er ikke ensbetydende med at være klog. Det beviser Peter Pagh til fulde, når han fortæller hvor onde regeringen er, og hvor meget de gør forkert.

https://frdb.dk/artikel/millioner-af-nedgravede-mink-jura-eksperter-s%C3%A5r-tvivl-om-lovlighed-af-minkgrave

Har han aldrig hørt om “Folkesundheden”??? Det magiske væsen der er vakt til live, som lever af usikkerhed, mangel på fornuft og lovbrud. Kun hvis vi sørger for næring kan Folkesundheden leve videre, og det er jo et sjældent dyr. Det er faktisk så sjældent at ingen nærmest havde hørt om det før Mor Mette sørgede for at pisse på alt der hedder lovgivning.

Det man især skal hæfte sig ved er hvordan man, indtil videre med stort held, bare undlader at svare på de trælse ting. Skulle kommunerne have været spurgt? Det lader man bare være med at svare på. Som regel holder spørgsmålene op, og gør de ikke kan man med ærlighed i stemmen sige at man aldrig har sagt at de ikke skulle have været hørt.

Har Mor Mette brudt loven? Nej nej nej, det er helt forkert. For de radigale betyder en ministers lovbrud at vedkommende må træde af, som Mogens Jensen. Men man skal ikke bare sådan tage stilling til om Mor Mette har brudt loven, det er ikke nødvendigt. Heller ikke selv om hun siger meget direkte at hun vil bryde den igen. For Folkesundheden!

CoVid19 har om noget vist at politikere er villige til at gå meget langt hvis de mener de har ret. Love, forordninger og regler spiller ingen rolle, de kan ændres og ignoreres til hobe, hvis bare regeringen mener de har ret. Samarbejdet mellem partierne, som de dog trods alt har fået til at fungere i en del år, er væk, for det giver kun ballade og bøvl at spørge andre og så få et nej. Så er det nemmere at gøre det man vil, ignorere kritikken og derefter henvise til hvorfor man brød loven som om det hele derefter er ok igen. Når man så ovenikøbet melder ud, som Mor Mette, at man ville gøre det igen, så er det CoVid effekten. “I andre skal overholde de love vi laver som ikke er helt lovlige. Men bryder vi de rigtige love er det ligemeget, vi gør det igen når det passer os”.

Retssamfundet er et minde om en svunden tid, som forhåbentligt kommer tilbage.

Nu mangler der bare en Inger Støjmere der kan skrige om “Fake News”, kræve journalister og professorer fyret, og lyve mere end sædvanligt. Så er hun en ægte Trump som hun drømmer om.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.