Det er dog fantastisk som politikernes moral stiger efterhånden som tiden for et valg nærmer sig. Lene Espersen arbejder ligefrem, Stephen Kinnock betaler sin skat med glæde, Lars Løkke smiler igen for at virke rar, og flere medlemmer af selvstyrekommisionen beklager ligefrem at de har ødslet andres penge væk. Der burde vel egentligt være valg hvert halve år, hvis det gør politikerne opmærksomme på fejl og mangler de ikke kan se når valget er flere år væk.
Selvstyrekommisionen er fantastisk. De valgte at flyve på businessclass hver gang, på trods af at det er afgjort at det er i strid med god forvaltning. Hvorfor man så ikke erklærer at de skal betale penge tilbage er en gåde. Hvis vi andre snyder slipper vi ikke med kun at tilbagebetale det vi har snydt for, der kommer en straf oveni, men ikke engang tilbagebetaling vil de tilbyde.
Line Barfoed erklærer at det ikke er meningen at det skal være på kæmpe luksus-niveau….Men hun var selv med på rejserne. Det ville da have været klædeligt at udtale sig sådan inden man rejste på kæmpe luksus-niveau, som hun kalder det. Og det er ærgerligt at det overskygger det arbejde selvstyrekommisionen har lavet.
Lille Line : Lad være med at udtale dig forarget over noget du selv har deltaget i. Du rejste på business-class, du væltede dig i det du kalder kæmpe luksus-niveau, og du forsømte at stoppe det. Det er klynk når du først udtaler dig negativt nu, hvor rejserne er overstået, og vil du fremover kunne kaldes en lille smule ærlig, så find prisforskellen og tilbagebetal denne! Det er så ufatteligt nemt at komme med de udtalelser ovenfor, og håbe på at det er dét folk husker til valget, nemlig at du udtaler dig imod luksusrejser. Skam dig, og skal du endeligt udtale dig om rejserne, så forklar hvorfor du ikke stoppede det da du så billetten.
Igen minder vi om det som i folkemunde er blevet døbt politiker-buddet : Gå aldrig tilbage til en fuser. Stem ikke på de folk der smider vores andres penge væk fordi de skal have ekstra luksus når de rejser.
.
.
.
No need to translate today’s writing, as it is about danish politicians who spent too much on travels, and now whine that it is wrong to do so, without explaining why they didn’t oppose these travels when they were about to go travelling.