Højrefløjen, samme fløj som gav os Hitler, Mussolini, Støjberg og Breivik, kommer indimellem med gode ideer. Det er ikke ofte, men det sker. Nu vil en del af partierne, især Støjberg som vil fjerne fokus fra en kommission, have kontrol med om folk isolerer sig hvis de er smittet med corona virus.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/flere-partier-melder-sig-i-koret-myndighederne-skal-kontrollere-smittede-gaar-i
Ideen er som sådan god nok, den mangler bare lidt. Tvangsisolation lyder jo godt, men tanken skal lige tænkes videre. Hvad hvis folk ikke vil? Hvad hvis de af en eller anden grund ikke kan overskue det, ikke kan forstå det eller ikke kan være muret inde i døgndrift? Hvor meget magt skal så anvendes? For hvis det er tvang skal der muligvis bruges magtmidler, og et af magtmidlerne som politiet, der normalt udfører tvang jævnfør loven, har, er altså pistoler. Skal vi skyde folk der ikke vil isoleres hvis de ikke vil fatte det på anden måde?
Hvem skal kontrollere isolationen? Skal man have en fodlænke på? Et stempelur i hjemmet? Brædder for dørene?
Hvorfor begrænse sig til corona virus? Influenza og mæslinger siges at være lige så farlige, skulle vi ikke isolere de syge svin der går rundt blandt os som om de var ligesom os rigtige og raske mennesker? Selvfølgelig kan det være at høfeber og influenza forveksles, men det har aldrig stoppet en ægte højrefløj, hellere et par stykker for meget end en enkelt for lidt. Og hvis man nu starter med de omtalte pistoler i stedet for at lade det være det sidste middel der bruges, tænk så på alle de rare penge man kunne spare?
Jeg er da helt med på at man skal lade være med at smitte andre. Men det er altså ikke altid praktisk muligt med isolation. Der kan være dyr der skal passes. Der kan være folk der har angst og er nødt til at kunne gå et sted hen hvor der er ro for at falde ned. Der kan være folk der af mange grunde ikke kan isolere sig selv. Og de skal lade være med at gå ind i en flok andre folk, eller at gå ind og handle uden maske/handsker/dækket af sprit. Men med sund fornuft kommer man langt. Tvang kan derimod skabe nogen rigtig grimme konflikter hvor man skal være sikker på hvor langt man vil gå for at få tvangen igennem.
Husk de simple pointer.
Hvad hvis man vil gå -lidt- længere? (tvangsisolere for influenza og andre sygdomme)
Hvad hvis man kun er mistænkt for at være syg? (afventer svar)
Hvad hvis en stor gruppe vigtige personer mistænkes for at være smittet? (for eksempel politi eller sygeplejersker, skal vi så lukke deres funktioner en uge eller 2)
Hvad så når en person er blevet dræbt for ikke at ville isoleres, og det derefter viste sig at vedkommende alligevel ikke var syg? (forkert prøvesvar, fejlagtig test)
Vi er på vej ned af det skråplan der fører væk fra et retssamfund, og vores regering tog de første store spring med forsamlingsforbuddet. Nu kommer mange andre partier og vil lave en længdespringskonkurrence videre ned ad skråplanet.