Når man hører Lars Løkke Rasmussen tale om anstændighed er det som at høre en zebrafinke og en kanin snakke om hvor vigtig familieplanlægning er før man får børn. Meget, meget uvirkeligt og pinligt for alle andre end de i samtalen involverede. Nu taler Lars Løkke så om anstændighed igen, denne gang i forbindelse med førtidspension. Allerede inden man har læst mere end det, ved man at der skal ske forringelser, altimens Lars Løkke demonstrerer sin foragt for befolkningen ved atter at lokke med at det er forbedringer til gavn for de syge. Jeg tror ikke engang at et får med Creutzfeldt-Jakob sygdom vil hoppe på den efter at have lyttet til Løkkes Lokkende Løfter mere end 2 gange. Alle eventuelle forbedringer sker til fordel for ham selv eller folk med en vis formue, bestemt ikke dem der søger førtidspension.
Det, vores allesammens Lars Løkke siger er uanstændigt er at give en 23-årig kvinde livslang førtidspension. Nej, Lars, hvis hun er syg er det ikke uanstændigt. Tværtimod, hvis det er psykisk sygdom, så kan den pension tværtimod give den hypotetiske 23-årige kvinde ro og fred til at få det bedre istedet for at bekymre sig om hvornår hendes sygedagpenge eller kontanthjælp bliver frataget hende. Hun kunne, for længe siden, have fået hjælp nogle steder, men det er svært idag.
Uanstændighed, Lars, er en politik der kontinuerligt lukker diverse tilbud til psykisk syge. Det er en politik der konsekvent nedlægger sengepladser indenfor psykiatrien, på trods af at det af selvsamme regerings udvalg er dokumenteret at behovet er stigende, ikke faldende. Uanstændighed, Lars, er at man overhører overlæger der ser sig nødsaget til at gå til pressen fordi de bryder landet love ved at udskrive patienter der ikke er raske nok til dette, simpelthen for at få sengepladser til de mest syge. Uanstændighed, Lars, er når man hele tiden giver skattelettelser, istedet for at tage hånd om de svage i samfundet, i dette tilfælde de psykisk syge. Indtil du som landets statsminister….Læs det igen, Lars : Landets statsminister. Ikke de riges statsminister. Ikke de rødhåredes statsminister. Men alles statsminister. Indtil du som en mand i denne position skaber acceptable vilkår for de svageste, så har du faktisk ikke ret til at tale om uanstændighed. Du skulle skamme dig!
Igen minder vi om det 12. bud, Gå aldrig tilbage til en fuser.
.
.
.
This is just a short rant about our prime minister who felt the urge to speak about decency, a right he had denied himself of having after cutting back on everything in order to secure tax reductions for the wealthy. And yes, he should indeed be ashamed.