I gamle dage var der andre dyder end i dag. Som tidligere nævnt har man idag dumhed og grådighed som de primære dyder som samfundet er baseret på – tro mig, det har ikke altid været sådan. Engang, for efterhånden meget længe siden, havde man noget man kaldte ærlighed. Det er da heldigvis stadigt en fremtrædende dyd hos mange alvinister, men blandt politikere og andre der lever af at definere ‘sandhed’ anderledes end det meste af samfundet, er det en forlængst glemt dyd. Eller rettere, det er ikke glemt, det bliver bare ikke anset for at være relevant længere. Men der er jo stadigt en smule respekt omkring begrebet ærlighed.
Se på Lene Espersen. Hun løj ikke, har hun meget travlt med at proklamere. Da hun bliver konfronteret med en løgn fra folketingets talerstol, er det stadigt ikke en løgn, hun svarede bare på noget andet end det spørgsmål der blev stillet….Så i bund og grund har hun stadigt en smule respekt for begrebet sandhed. Ikke at hun er tilhænger af sandhed på nogen måde, men hun vil nødigt kunne hænges op på at hun lyver. Og vupti, i den moderne verden er det ikke en løgn længere.
Se på Helle Thorning. Hun løj i et brev til myndighederne. Og gentog løgnen et par dage senere. Men idag er alt ok, for hendes mand har ikke snydt i skat. Tydeligvis gælder der andre regler for ham end for mange andre. Men han snød ikke, og spørgsmålet om løgne til myndighederne bliver forbigået med et “Vi snød ikke i skat!”. Vupti, i den moderne verden er det ikke længere end løgn.
Se på Anders Fogh. Han stod på talerstolen i folketinget, og fortalte at vi var nødt til at blive en besættelsesmagt i Irak, da Saddam havde masseødelæggelsesvåben. Det var ikke noget vi troede, det var noget vi vidste. Og denne snak blev gentaget mange gange, og til sidst enedes folketinget om at sende tropper afsted. Ingen viste dokumentet der blev til en krigserklæring frem, men vi havde jo hørt Fandens Gog…Anders Fogh fortælle begrundelsen mange gange. Da det så kom frem at der ingen masseødelæggelsesvåben var, blev han forsøgt hængt op på denne løgn. Men pudsigt nok var der ikke nævnt noget om masseødelæggelsesvåben i det dokument der lå til grund for krigserklæringen. Vupti, der var godt nok en løgn fra folketingets talerstol, men ikke på skrift, og det er det samme som ingen løgn.
Se på Per Stig Møller, som idag næsten er en helgen og var den udenrigsminister alle længes efter kommer igen og konstant sammenligner Lene Espersen med. Da han blev konfronteret med Anders Foghs løgn om irakkrigen, og blev stillet diverse spørgsmål om dette, var standardsvaret “I får mig ikke til at beklage at vi har fjernet en diktator som Saddam fra magten”. Fint nok, men det var ikke spørgsmålet. Er Danmark blevet et land som definerer hvem der er diktatorer og hvem der ikke er, og så sender vi tropper ned for at skaffe de undertrykte stakler et nyt regime? Men nej. Vupti, løgnen er blevet et spørgsmål om samvittighed, for det var da godt at få fjernet Saddam, løgnen er irrelevant.
Idag er det helt acceptabelt at man lyver, man skal bare gøre det behændigt. Det vil sige, det er helt acceptabelt at man som politiker bliver stillet et spørgsmål, og at man så svarer på noget helt andet. Stakkels Lene Espersen er kommet i problemer på grund af denne fremgangsmåde, men prøv at se interviews med andre politikere på tv….Det er jo normen idag. Jeg forbløffes de få gange man ser en politiker svare direkte og uden omsvøb på selv de mest elementære spørgsmål. Og havde nogen i 1995 fortalt mig at vi indenfor 10 år ville have en statsminister som løj direkte fra folketingets talerstol, blev opdaget, og ligeså roligt forklarede at det han sagde stod i noget papir ikke nødvendigvis var det samme som stod i dette papir, ville jeg have grint. Og havde de endda sagt at det ikke ville få konsekvenser overhovedet, ville jeg have påstået at det aldrig ville ske. Jeg blev klogere.
Der er sket et MEGET stort skred i den kollektive bevidsthed, og det er lidt skræmmende at man nu skal nærlæse alt hvad der kommer fra politikere, for det er ikke nødvendigvis det vi har fået forklaret, som står skrevet. Gør dig, dine børn og eventuelt dine børnebørn en tjeneste. Når du hører om en løgn fra en politiker, så husk den. Og husk den indtil næste valg. Og når du skal sætte krydset, så overvej om det er så fedt at stemme på en person med en tydeligvis lemfældig omgang med sandheden. Det hjælper måske ikke så meget, men jeg lover at det ikke gør nogen skade eller forværrer nogen situation.
Dette bringer os til bud nr 12 : Stem aldrig på en politiker der er afsløret som løgner. Eller som børn tit lærer i forbindelse med nytårsaften : Gå aldrig tilbage til en fuser.
.
.
.
In the good old days, the important virtues differed quite a bit from today’s virtues, mainly stupidity and greed. Trust me, it was indeed different. Once, a very long time ago, it seems, there was a virtue called ‘honesty’. Fortunately, this is still a prominent virtue amongst most alvinists, but amongst politicians and others who’s job apparently is to be making new definitions of the word truth, it seems to be a dead and buried virtue. Or rather, not buried, just not all that relevant.
Look at Lene Espersen (the danish foreign minister). She never lied, she keeps claiming. When confronted with a lie from the speakers chair in our parliament, she still claims she didn’t lie. She just answered another question than the one that had been asked. So apparently she still shows a little respect towards the concept of truth. She is no fan of it, for sure, but she doesn’t like to be a liar. Bingo, she never lied. But she has apologized for not answering the questions asked.
Look at Helle Thorning (the ‘leader’ of the opposition). She lied in a letter to the IRS. And repeated that lie a few days later. But that is all ok today, because her husband never cheated the IRS. Of course, he didn’t cheat because apparently normal rules doesn’t apply to him, but that is another story. But he didn’t cheat, and every time anyone asks about her lies in a letter twice, the reply is ‘He didn’t cheat IRS!” Bingo, in the modern world there are no longer any lies here.
Look at Anders Fogh (formere prime minister, now fuehrer of NATO). He was our PM, and from the chair of the parliament, he claimed repeatedly that we had to go to war with Saddam, because he had weapons of mass destruction. And this wasn’t something we believed, we knew it, according to him. And finally our parliament decided to send troops, and when the lie about the weapons of mass destruction was revealed, suddenly that was never the reason for the war. Our prime minister had said it repeatedly, but written something else down in the papers, so no lies had been written down. Bingo, no lies at all here.
Look at Per Stig Møller (former foreign minister). Today, he is considered almost a saint, and everyone keeps speaking highly of him, and compare our present foreign minister to him. When he was confronted with Anders Fogh’s lie about the Iraqi war, his standard reply was ‘You won’t make me say I am sorry that we helped remove an evil dictator like Saddam from power”. Great, but that wasn’t the question. Had Denmark all of a sudden become a country with the right to determine who is a good leader, and who is a bad leader, and not hesitating sending troops to help the opresses masses? Bingo, by answering something else, there was no lie.
Today, lying seems to be very acceptable, you just have to do it a little bit skillfully. That means, avoiding questions completely, and refusing to make a clear statement is all good and well. Poor Lene Espersen is in quite a bit of trouble due to this, but the truth is that she does nothing out of the ordinary. Go ahead, watch an interview with almost any politician on tv. She just does what everyone else in her profession does. I am deeply amazed whenever I see any politician answer clearly and directly on the most basic of questions. And if anyone had told me, back in 1995, that we within 10 years would have a PM who not only lied in the parliament, but also openly admitted it when confronted with it, and yet still suffered no consequenses from this, I would have laughed long and hard, because that would never happen here.
A very large slide has happened in our society, and it is a bit scary that you can’t even trust what your politicians say, you have to study everything very closely in writing because they almost always try to fool you. Do yourself a favour. And your children, and grandchildren. From now on, when you hear of a lying politician, remember it. And the next time you go to give your vote, consider closely whether or not it is such a great idea to vote for a party that has a VERY low regard for the truth. It might not help much, I agree, but I promise you, it won’t do any damage, and it won’t make things worse.
This brings us to the 12th commandment : Never vote for a politician who has been caught lying.