En undskyldning.

Når Arla kan undskylde på danskernes vegne, så kan jeg undskylde på menneskenes vegne. Undskyld, små rotter. Det var en vittighed at nogen sammenlignede Jer med Rottemus Jar….Undskyld igen, Rasmus Jarlov. Ingen mente noget ondt med det. Tilgiv os.

https://www.bt.dk/politik/jarlov-amok-efter-rotte-joke-det-mest-usle-man-overhovedet-kan-kalde-et-andet

På en lidt mere seriøs måde kan man forsøge at forklare ting for Rottemus Jarlov. Humor er svært at forklare. Det er sjovt når man sætter en almindelig situation i en egenartet eller usædvanlig kontekst, og du blev nok bare valgt til joken om rotten fordi du er blandt de mest usympatiske politikere i Danmark.

Humor er altid svært for højrefløjen. Tingene bliver så komplicerede, og Rottemus’ bekymring om, hvorvidt det er “mit udseende eller for at antyde at jeg spiser affald eller bor i en kloak? Hvorfor er det sjovt at skrive sådan om andre mennesker?” viser bare at Rottemus slet ikke fatter helt almindelig humor.

Rotter er vel, grundlæggende set, en success. En art der kan overleve gennem så mange år, modstå alle forsøg på udryddelse, og bare flytte ind i nye miljøer når den kommer til dem. Det er der ikke mange arter der kan prale af.

Dit udseende, Rottemus, er ikke som en rottes. De har varme mørke øjne, dine er kolde, kyniske og beregnende, meget ofte set fordi du kniber øjnene sammen når du får taget et billede, sandsynligvis for at virke overlegen og selvsikker. Det får dig nu bare til at se lidt nærsynet ud. Rynkerne omkring og nedenfor øjnene giver indtryk af at du oftere ser sur eller arrogant ud, og smiler sjældent. Jeg ved ikke rigtigt om det er normalt for rotter, men det kan du bedst selv vurdere.

Om du spiser affald eller ej, det ved du mere om end vi andre gør. Siden du finder det eksempel frem, istedet for måske at bruge et argument om du laver reder og får mange under, får mig til at mistænke at du rent faktisk spiser affald, men skammer dig. Det skal du ikke, Rottemus. Mange er skraldere i dag, nogle for miljøets skyld, andre på grund af økonomiske problemer. Og det er ok. De er ikke rotter, og fordi du spiser skrald indimellem tænker vi ikke ringere om dig. Det er faktisk nok svært at tænke ringere om dig end mange allerede gør….

Med hensyn til at bo i en kloak…Jeg ved faktisk ikke hvor du bor. Jeg gætter på øst for storebælt, det er der højrefløjen ynder at samles. Men siden du bruger eksemplet må man antage at du selv mener det er en kloak, og så kan du jo renovere dit hus? Eller måske sælge/nedrive, og finde noget nyt? Det er ikke en skam at have lugtgener i huset, men at skyde skylden på en internetvittighed er nok lidt for voldsomt. Sig til, så skal jeg gerne låne dig et par hundrede kroner til at flytte for, mere kan det vel ikke koste at komme ud af en kloak?

Rottemus, i stedet for at blive pigesur eller græde på de sociale medier, så slap af. Du bliver mål for en vittighed eller 5, og rotte er betragteligt pænere end rigtig mange andre ting jeg har hørt folk kalde dig. Tag det som ros og hold knurhårene højt, du har ikke noget at skamme dig over! Udover dine latterlige politiske holdninger, selvfølgelig.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.