Af uvisse årsager har Morten Messyschmidt en klumme i BT, hvor han kan sprede sine tanker på samme måde som landmændene spreder andre ting på deres marker hvert år. I dag vælger Morten at harcelere over falske nyheder i Danmark.
https://www.bt.dk/debat/lavpunkt-troede-ikke-det-fandtes-i-danmark
Morten nævner forskellige løgne der er kommet frem omkring DF, og afviser dem som dumme løgne han slet ikke forstår. Og han afslutter med en lille bemærkning :
“Jeg spørger derfor igen: Hvem gavner det at ligestille løgn og fakta? Skader det ikke blot tilliden til hele demokratiet? Lad os minde hinanden om det, hvor vi går ind i et nyt årti.”
Det er humor. Det er endda god humor. Morten, er det løgn eller fakta at Jeanie Nørhave er “Chief of staff and administration” på et hotel? Eller er hun administrationschef i Dansk Folkeparti? Er det løgn eller fakta når hun underskriver sig på et hotels vegne som værende fra hotellet? Vi kunne godt fortsætte i rigtig lang tid, men når et parti som DF, med en “mand” som Morten i spidsen, fordrejer sandheden på den måde de gør, så er det rigtig god humor at kritisere andre for at undlade at fortælle sandheden.
Tak for et godt grin, Morten.