Men vi mener det jo ikke…

Bramsen, bedårende forsvarsminister, er vred. Ikke skuffet, men vred. Brandfolk er blevet angrebet med fyrværkeri adskillige gange, og nu skal der ske noget.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-efter-angreb-paa-brandfolk-nytaarsnat-det-skal-stoppes-med-alle-midler

Hun er endda så vred at hun er villig til at kigge på både hårdere straffe og selv opdragelse og oplysning er hun villig til at indlede. At høre en socialdemokrat tale om opdragelse og oplysning betyder at samme socialdemokrat er villig til at bruge de tungeste våben de kan. Det er nemlig normalt ikke hverken opdragelse eller oplysning de bruger eller går ind for.

Kære Trine Bumsen : Hvis en person er gammel nok til at vide hvordan man tænder fyrværkeri og gammel nok til at rette det mod andre end sig selv, så er denne person også gammel nok til at vide at det kan gå galt, og at folk kan komme til skade. Det er ikke en teori, det er et faktum. Når man så yderligere medregner at man skal være mindst 15 for at blive straffet, så kan man kun konstatere at folk der skal straffes for at skyde efter enhver form for personer, det være sig redningsfolk eller forbipasserende, godt kan regne ud at folk kan komme til skade med det.

Der er ingen grund til at spilde penge på opdragelse og oplysning. Men hvis strafferammen -starter- ved 1 års fængsel, så skal du bare se hvor opdragende effekt det har. Måske ikke de første 10 gange straffelovens paragraf 252 bliver brugt med en mindstestraf på 1 års ubetinget fængsel, men efterfølgende skal det nok have. Vi kalder det eksemplets magt. Lad nu være med at hæve straframmen, for af en eller anden grund skal alle altid straffes mildt for at udsætte andre for fare. Sæt mindstestraffen op, så har I taget alle midler i brug.

Men I mener det jo nok ikke helt når I siger at I vil gøre noget og bruge hele paletten.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.