Det er ikke nemt at stoppe udemokratiske kræfter i et demokratisk samfund. Det er heller ikke nemt at stoppe højrefløjens stormtropper, ej heller venstrefløjens ditto.
Men et enkelt lille ord kan måske stoppe en af vore dages store lystløgnere (i flæng kan nævnes hendes løgne om bevæbnede sharia vagter på rådhuspladsen og hendes kritik af onde indvandrere der kaster æg på studerende), Mette Thiesen, indtil videre valgt for Nye Borgerlige, partiet der er tættest på at få Rasmus Paludan til at se fornuftig ud.
Valgbarhed. Et simpelt lille ord, men et ord med stor betydning. Mette Tinustille er dømt for æreskrænkelse ved Københavns Byret, og med en lille smule held kan hun smides ud af folketinget nu da hun er straffet for en handling der gør hende uværdig til at sidde i folketinget. Selvfølgelig er ‘uværdig’ et løst begreb, og når folk som Morten Bødskov og Lars Lokke kan sidde derinde uden at være uværdige, så er Mette Tinustille nok heller ikke uværdig i juridisk forstand. Men i etisk forstand er hun.
En fantastisk opgave for folketinget ville være at håndhæve reglen så man kan blive smidt ud når man rent faktisk er uværdig, det vil sige blandt andet snyder med bilag, laver nødløgne og får domme for æreskrænkelse.