Vores nye regering har en smule til fælles med den gamle regering. Principper er gode, og så kan de skiftes ud når man vil.
For et par år siden stemte EU om at forbyde neonikotinoider, og kun 2 lande stemte imod, nemlig Danmark og Rumænien. 2 lande der tydeligvis har samme holdning omkring miljøet. Men selv om forbuddet blev vedtaget, valgte Danmark at tillade undtagelser, det vil sige at man kunne give dispensation til at kunne forpeste naturen og slå flest mulige bier ihjel.
Det er da lidt pudsigt at hver gang der er miljø regler der indføres skriger de danske landmænd om at de vil have samme muligheder som andre europæiske lande, men når der er en fælles europæisk regel vil de have undtagelser fordi de vil have anderledes regler….
Socialpamperne var ikke tilfredse med regeringen og muligheden for at give dispensationer, og den daværende miljøordfører, Christian Madsen, var temmeligt utilfreds med den mulighed. Nu har socialpamperne så muligheden for at gøre noget rigtigt. Forbyde neonikotinoider fuldstændigt, og sørge for at man bruger midler der forhåbentligt ikke slår helt så mange bier ihjel.
Men hvad gør vores miljøminister? Undlader at svare på om man vil indføre et totalforbud, og “Miljøstyrelsen fører en stram dispensationspraksis”.
“Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at det er styrelsens “faglige vurdering, at den begrænsede danske anvendelse af midlerne ikke udgør en risiko for bier”.
Hvis brugen er så begrænset, skulle man så ikke bare forbyde den? Hvad er argumentet for at fortsætte med at forpeste planeten, og hvorfor er det bare så ok at have en holdning når man ikke har ansvar, og ændre omtalte holdning totalt når man har chancen for at stå ved sine principper?
I det mindste lagde Lokke ikke skjul på at han pissede på miljøet.