Hver gang der er en smule ro, hver gang man tror at internettet har fået et idiotfilter, så kommer Pernille Vermuth og beviser at filteret har fejlet. Pernille Vermuth, som åbent erkender at hun ikke er politiker, tværtimod. Hun kan stadigt ytre sig på nettet. Dette såkaldte parti, repræsenteret i folketi…nåh nej…i regionsråd….nåh nej…i mange byråd….nåh nej…i Hillerød Byråd, af den stolte Mette Thiesen.
Mette Thiesen som modigt proklamerede modstand mod de bevæbnede sharia vagter på rådhuspladsen. Og som uden frygt gjorde udfald mod det fjendtlige overfald på unge studenter som de selv havde bestilt, og som blev udført af en komiker.
Pernille og Mette, makkerparret som er synonymt med anstændig politik på samme måde som navnet Levakovic forbindes med agtværdige medborgere.
https://ekstrabladet.dk/opinionen/pernillevermund/alternativets-politiske-ordfoerer-skulle-skamme-sig/7439390
Enhver der repræsenterer Alternativet skulle skamme sig, skriver hun. Så langt er både Neue Bürgerliche og alvinisterne trods alt enige. Men hvorfor skal de lige nu skamme sig?
Pernille raser over Alternativet “Det er i min verden helt fair, at man som Alternativet er kritisk over for andre partiers udlændingepolitik.
Men hvis man vil tages seriøst, så er det ikke nok at brokke sig over andre.”
Så du siger at vi ikke skal tage Neue Bürgerliche seriøst? Jeg mener, I laver jo ikke andet? I hævder at komme med det ene forslag efter det andet, men der er jo ikke indgivet nogen af Jeres forslag som borgerforslag? I er repræsenteret i en eneste kommune, hvor I jo heller ikke stiller nogen forslag. I sidder faktisk bare og leger politikere, mens I udtrykker mishag over hvordan alle andre partier har fejlet.
Had, Hævn og Hagekors, det er nok det nærmeste man kan komme en opsummering af Neue Bürgerliches politik, og deres retorik om hvordan andre har svigtet landet gennem mange år er blot en ynkelig videreførelse af den gamle Dolkestødslegende, som var medvirkende til at starte en relativt stor krig.
Neue Bürgerliche skulle sætte sig udenfor døren sammen med Alternativet, så kunne de skamme sig sammen. Og vi andre kunne få fred til at vente på idiotfilteret.