Koldt, kynisk, fjendsk og ofte hadsk. Sådan kan man kende en liberal. “Det er deres egen skyld”, “de kan bare lade være” og “jeg betaler selv, kan de så ikke også” er andre kendetegn ved en ægte liberal.
En mand der går ned psykisk efter en alvorlig arbejdsulykke vil ofte blive mødt med et “ja, men så må du bare komme videre”, for folk er deres egen lykkes smed. Og man skal ikke hjælpe andre, de skal hjælpe sig selv. Liberalisme er en overklasse-tendens, for de folk der ikke er født med en guldske i munden, og som ved at hverdagen godt kan være svær, de har lidt svært ved at tænke som en liberal. Folk der har venner der kan bruge hjælp og som ikke altid kan overskue alting ved godt at de venner ikke er mindre værd som mennesker. De er venner, og venner hjælper venner. Men sådan ser den liberale ikke på verden.
Selv liberale har en ungdom, selv om man tror de bliver dyrket ældre og modbydelige. Og blandt de unge er nogle af de mest modbydelige Liberal Saxo Bank’s Ungdom.
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6872244/Jeg-forstår-ikke-at-folk-på-kontanthjælp-får-børn?ref=eblistermest
Der er ikke meget at sige. Kontanthjælpsmodtagere er tabere, de får tvangsfjernet deres børn, og de er faktisk bare spild af både ilt og mad. En person der er kontanthjælpsmodtager er doven, syg og tager sig ikke af andre. En kontanthjælpsmodtager bør nok egentligt tvangssteriliseres, for HerrMann forstår ikke at de må få børn.
Ser man så verden gennem normalt begavede øjne kan man godt se at en del skæve eksistenser ender på kontanthjælp, netop fordi de liberale lykkeriddere mener at de skal klare sig selv. De skal ikke have hjælp, og de liberale skal ihvertfald ikke betale for noget som helst. Men andre ender også på kontanthjælp. De er bare en lille bitte smule usynlige for de ægte liberale.
Alt i alt skal Thomas Herman Nørgaard dog have tak. Der er nogen der indimellem tænker at liberale har styr på tingene, og de gør det ret godt. Men så kommer folk som HerrMann og viser det rigtige liberale ansigt. Den ækle side, hvor medfølelse og forståelse er fjernet ved fødslen. De liberale i folketinget lægger bånd på sig selv, det kunne man se da en desperat Fogh måtte skrige at han var uenig med sin egen bog “minimalstat” op til et valg, for de liberale er som fladbukke. Trælse, og ingen kan lide dem. Heldigvis bliver de mere og mere sjældne.
Men læs den unge HerrMann’s fortælling om hvordan de ægte liberale ser på pøbelen, de svage som ikke kan klare sig selv, og husk den foragt han udtrykker. De skjuler den i folketinget, men den er der, og nogle gange stikker denne foragt sit grimme hoved frem og minder folk om hvorfor liberalismen er farlig.