Et godt eksempel.

Hvad er der galt med regeringen især, men med politik generelt? Det illustrerer vores transportminister ganske godt her.

https://avisendanmark.dk/danmark/ministers-forslag-skrottet-efter-massiv-kritik-saa-fjerner-jeg-bare-nogle-andre-regler?utm_source=https%3A%2F%2Ffrdb.dk&utm_medium=block_article_teaser&teaser-referral=92f4c217-80b5-4df9-9c8e-5ef35c979de4-24

Om varebilstilladelse skal fjernes eller ej, det må de såkaldte kloge hoveder bestemme. Men hans ide om hvorfor siger alt.

– Ja, altså varebilstilladelserne blev jo indført for at forhindre sort arbejde, socialt bedrageri, social dumping og så videre. Men faktum er, at vi ikke har inddraget nogen varebilstilladelser på grund af det. Så på den måde leverer varebilstilladelserne ikke på det, som det var tiltænkt med loven.

En ganske skråsikker løgn, som enten er bevidst eller fordi han ikke aner hvad han taler om. Og med regeringen in mente kan man godt antage det sidste.

Af en aktindsigt hos Færdselsstyrelsen, fremgår det, at styrelsen har foretaget 832 tilsyn med virksomheder, som benytter en varebilstilladelse, siden reglerne trådte i kraft for godt fem år siden.

I 365 af tilfældene – eller knap 45 procent – er tilladelsen blevet inddraget.

Der lovgives ud fra exceptionel dumhed eller ligegyldighed, de 2 evner regeringen har i overflod. Man vil fjerne en regel som måske, måske ikke er dum, men man aner ikke om den anvendes, hvor ofte den anvendes og om den gør gavn.

Fjerner man reguleringen, fjerner man også enhver mulighed for at finde dem der ikke kan finde ud af at overholde reglerne, men det er måske det der er meningen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.