Idag er der en (godtnok lille) overskrift på en avishjemmeside. “Connie Hedegaard : Forbehold væk nu” hvor hun føler trang til at udtale sig om de 4 EU forbehold i Danmark. Jeg ville da have moret mig mere hvis det var “Forbehold : Connie Hedegaard væk nu”, men det er jo ren ønsketænkning.
Der er jo unægteligt en del folk der står som gode små får og messer “EU er godt, EU er din ven” sammen med deres Fører og dennes Lakajer. Uden at ane hvad fordelene er, og uden at vide andet end at “EU er godt, EU er din ven”. De kan ikke argumentere for deres sag, de kan ikke forklare sig ud af en debat, og de kan faktisk ikke nævne ret meget andet om EU end at det er kommet for at blive, så vi kan ligeså godt melde os helt ind. Det er dog et dejligt argument. Prøv nu at overføre det til diverse områder af straffeloven. Voldtægt er kommet for at blive, så hvorfor ikke alle gøre det? Børnemishandling er umulig at forhindre, så man kan ligeså godt gøre det lovligt.
Se, i den sammenhæng er argumentet ikke godt, men når det gælder EU er argumentet perfekt? EU er endnu ikke en forbrydelse, men at udtale sig om sin mening hvis det bedste argument er “fordi!” skulle være forbudt.
Men alt dette bringer mig tilbage til mit indledende spørgsmål : Hvad er demokrati? Er det at lave en afstemning som man taber, hvorpå man skyndsomt afholder den igen for at folk kan stemme rigtigt? Her tænker jeg på en afstemning i Danmark hvor der blev stemt nej til EU, hvorefter vore politikere skyndsomt laver en ny traktat uden reelle ændringer, og derpå sender den til afstemning igen (1992 og 1993). Og til dem der siger det er løgn : I 1992 afstemningen blev militært samarbejde end ikke nævnt i traktaten. Da der blev stemt nej kom der en ny afstemning, denne gang hvor vi var undtaget militært samarbejde, hvilket blev præsenteret som en ændring fordi “det var en af grundene til at folk stemte nej” …..Det var ikke en del af den første afstemning, i den næste stod det bare i sin egen sætning at det ikke var en del af traktaten. Det er ikke ærligt spil!
Er det demokrati? Spørger man folk, så ja, i teorien er det. Men når en afstemning gentages i det uendelige indtil folk stemmer ja, hvorpå der aldrig spørges igen, det har altså ikke meget med demokrati at gøre. Det ville være demokrati hvis man fastlagde hvad der skulle til for at lave en ny afstemning om samme område (omend vores politikere med det samme ville omgå dette ved at have underemner med i hver afstemning, så alle var forskellige). Hvorfor skal der ikke stemmes om når resultatet bliver et ja? Argument : Det bliver for dyrt, som mange af fårene siger. Men det er da ligeså dyrt at lave ny afstemning når det er blevet et nej første gang, er det ikke?
I disse dage tales der atter om en ny Euro-afstemning. Hvad har ændret sig så meget at der skal en ny en til? Og vil dette argument også gælde i tilfælde af et ja? Det vil sige, forestil jer at begrundelsen for en ny afstemning er at der skal laves en ny aftale omkring valutasamarbejdet internt i EU, og det er en større ændring. Derfor er en afstemning er på sin plads så vi kan komme med i aftalen. Forestil dig så at der bliver stemt ja, og om 2 år skal der laves nye aftaler omkring valutasamarbejdet, hvor der også skal laves store ændringer. Skal vi så ikke stemme om euroen igen? Nej vel, det tror jeg ikke der er nogen der tror på vi får lov til. Men det ville da være det mest rigtige, når det argument var godt nok til en afstemning tidligere! Når der først bliver lokket og truet nok til at folk stemmer ja, så bliver vi aldrig spurgt igen. Er det demokrati? Er det demokrati når statsministeren (Nyrup) og hans lakajer står dagen før en euroafstemning, og siger at de har et økonomisk indgreb klar i tilfælde af et nej, for så skal folk spare, skatterne skal stige, og folk skal tvinges til at spare op. Dagen derpå, da nej’et var en realitet, siger de at det var usandt, der er ikke noget indgreb klart. Er det demokrati at lyve for folk? Er det EU’s lektion til borgerne?
Eller er det demokrati at vi har en befolkning der i mange år har været cirka 50% delt omkring EU, med halvdelen for og halvdelen imod. Men offentlige penge til afstemninger går i meget stor grad til ja-kampagner. Og der er kun 2 eu-kritiske partier, med sammenlagt cirka 1/7 del af stemmerne, selvom de på et eller andet niveau repræsenterer 1/2 befolkning. Er det demokrati? Eller at man hører politikerne sige at man ikke bør stemme om eu-traktater, da det er for svært at sætte sig ind i for befolkningen. Er det demokrati? “De emner befolkningen forstår, det vil sige mener det samme som os, skal kunne være åbne for afstemninger, ikke andre”. Det var dog en pæn måde at kalde sine vælgere dumme.
Når man tænker på disse ting må jeg erkende at væmmelsen ved politikerne er ret udpræget. Forestil jer en politiker der var ærlig, som ville folkets bedste, og som foragtede grådighed og uærlighed. Og tænk så på om der er bare én politiker du ville beskrive på denne måde. Sørgeligt men sandt.