Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!

Schlüter sagde det, Andreas Helvedestand tænker det.

https://www.bt.dk/navne/omstridt-hestemilliardaer-politianmelder-tv-2-efter-skjulte-optagelser-det-er

Der er penge i at være et svin, så Helgstrand er rigtig rig. Hest med blå tunge? Det er nok bare fordi den kan lide at træne hårdt. Slået hesten? Det er store dyr, der skal være respekt.

Jeg synes bare, det træder en voldsomt over tæerne, at man får journalister ind her, som med falske navne og alt muligt ansætter sig selv i en måned og render rundt, og det tror jeg, at alle andre ville synes er meget grænseoverskridende og krænkende

Det må godt nok være et specielt sted hvis journalister kan aflevere falskt navn fra en bank (til udbetaling af løn hvis de får det) og lignende, efter at have ansat sig selv? Det er da vist, i dagens Danmark, helt uhørt.

Alle der har med tilridning af heste at gøre ved, at heste er store og stærke, og at det ofte kræver hjælpemidler. Det bruger vi også her hos os.”

Som Helvedestand ofte har sagt, ifølge pålidelige kilder som vil være anonyme: “Kællinger og Heste er ens, de forstår begge 2 et par på roen.” Heste er da afgjort store og stærke, de er faktisk også kloge så alt i alt er de den diametrale modsætning af Helvedestand, hvilket kan forklare hvorfor han hader dem så meget.

Er man i tvivl om hvilken type “menneske” Helvedestand er kan man blot læse den underholdende artikel her.

https://www.bt.dk/danmark/ol-rytter-i-loenskandale

Andreas Helgstrand henviser til, at han kender andre steder i branchen, hvor lønnen udgør 3.000 kr. Han afviser samtidig, at det lave lønniveau kan ses som ’slaveri’.

Så længe andre gør noget værre er det man selv gør i orden. Simpelt forklaret, i tilfælde af at politikere læser dette, vil Helvedestands logik betyde at han godt må slå 2 norske børn ihjel, da han har hørt om Breivik der slog mange flere børn ihjel.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!

Endeligt en god nyhed.

Facebook er god til at tjene penge, men mindre god til at ville bruge dem.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/facebook-stopper-med-vise-nyheder-i-canada

Så i Canada skal folk selv tænke, de skal selv sortere og de skal selv vurdere hvad der har nyhedsværdi for dem, i stedet for at lade Facebook afgøre det? Det er da endeligt en god nyhed, tillykke til Canada.

Fra techselskabet lyder det, at nyheder ikke har nogen økonomisk værdi for Meta og at dets brugere ikke benytter platformene til at få nyheder.”

Undtagen altså at de holdes på den reklamefinansierede platform længere så de ser flere reklamer, og utroligt mange folk udpeger Facebook som deres primære nyhedskilde.

Godt gået, Canada!

Posted in Uncategorized | Comments Off on Endeligt en god nyhed.

Dagens bedste ide.

Postloven skal ændres gevaldigt meget.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-06-21-ny-aftale-paa-vej-vil-stoppe-postnord-samarbejde-og-fjerne-ret-til-privatomdeling

Fantastisk ide. I samme ombæring kan man se på om sygehuse, vandværker, ældrepleje og rådhusene skal privatiseres og igennem det samme. For hvem bruger post i dag? Vand? Sygehuse?

Sommerhusejere skal i stedet hente posten i et “centralt placeret brevkasseanlæg”, mens husejere i landzoner skal flytte postkassen ud til indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. ”

Fantastisk. I betragtning af at mange folk der har adresse i sommerhuse er ældre er det da en god ide. Det sørger for at de får motion!

Ifølge postloven skal den danske stat i dag sikre, at der omdeles post i hele landet. Det er den lov, der kaldes befordringspligten.

I dag ligger pligten hos Post Danmark – et datterselskab til PostNord.

Den er af flere omgange blevet forlænget midlertidigt, men er nu sat til at udløbe ved årsskiftet.

I stedet ønsker partierne nu – som udgangspunkt – at overlade det til markedet at levere landsdækkende postbetjening.

Genialt, det der. Og hvis ikke markedet vil, så er det da fordi taksten er for lav, og 180 kroner for et brev er vel ikke for meget? Og vil de ikke, så må man jo ændre loven, og det sker sandsynligvis indenfor 5 år efter at det opdages at breve ikke kan bringes ud.

I aftaleudkastet står, at udbuddet til netop ø-samfundene handler om at etablere “en fælles infrastruktur”, der skal være til rådighed for alle postvirksomheder.

Afhængigt af “lokale forhold” kan infrastrukturen bestå af brevkasseindlæg, postkasser og pakke-/nærbokse på øerne, men også “aflåste bokse på fastlandet”.

Så bliver det næsten ikke bedre. Er Bornholm et øsamfund? Er Fyn? Sjælland er vel teknisk set også, så skal loven sikre at Københavnere får post, omend de skal hente den i Aarhus?

I Dansk Erhverv tager fagchef Jakob Tietge godt imod aftaleudkastets indhold. Han mener, at markedet er “modent til at overlade forpligtelsen til at opretholde en passende postservice til markedet”.

– Det vil også fremme lysten til at investere i nye løsninger og services for kunderne hos alle virksomhederne. Derfor er det en rigtig god nyhed, at det nu ser ud til at blive en realitet, siger han.

Den nuværende lov er simpelthen en hæmsko for investeringer i nye løsninger og services? Det skal man vist være ansat hos Dansk Erhverv for at kunne se.

Kort fortalt : Besparelser, for folk skal søreme være digitale. Det er en fantastisk løsning, og på denne måde tvinger vi folk til at indse det geniale i digitaliseringen. Og private firmaer har altid, historisk set, været billigere og mange gange bedre end det offentlige indenfor alt. Se bare alle de fantastiske konkurser hos hjemmeplejen og den private og billige rengøring på kasernerne, eksempelvis.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Dagens bedste ide.

Som man ser på det.

En klog mand, endda en professor, er bange.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-frygter-patientsikkerheden-efter-direktoer-opsigelser-der-er-risiko-fejl

Det er jo så lidt forskelligt hvordan man ser på det. De fleste fornuftige mennesker uden en kæmpe uddannelse ville nok frygte for patientsikkerheden hvis de 2 omtalte direktører var fortsat i deres stillinger, når de nu satte lovbrud i system for at spare penge.

– Region Midtjylland står i en fuldstændig kritisk situation. Der er risiko for, at der kan ske fejl, også i det sundhedsfaglige, fordi personalet nu begynder at tænke “hvad foregår der?”, siger Jes Søgaard.

Det er da måske rigtigt. Men tror man ikke, hvis man ikke har en enormt lang uddannelse og manglende fornemmelse for almindelige menneskers liv, at mange blandt personalet allerede var begyndt at tænke “hvad foregår der?” da de organiserede lovbrud blev kendt?

Heldigvis er den fantastiske chef for det hele, Anders Kuhnau, ren, ganske  som Rolf Sørensen var det.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Som man ser på det.

De kan sandelig godt skelne.

Hvor er det dejligt vi har de ærlige, redelige og anstændige folk i Folketinget. Hvad skulle vi gøre uden dem.

De små snyltere i lokalpolitik, derimod, har aldrig haft en ærlig tanke i deres liv, og modtager de en lille, sølle gave vil de med det samme begynde at gøre livet nemt for den glade giver.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/christiansborg-politikere-holder-fast-i-deres-gratis-tivoli-kort

De kloge, ærlige og redelige folk i Folketinget kan godt se igennem fingre med en gave, og selv Søren Gade, manden der trak sig fra posten som forsvarsminister fordi han havde løst alle opgaver, kan kun se det positive.

– Og hvis vi begynder at være smagsdommere over, hvad de enkelte politikere kan deltage i, så bliver det en stor og svær opgave. Politikere skal kunne modtage invitationer rundt omkring i landet til forskellige aktiviteter, som nogen synes, er relevante og andre ikke synes, er relevante, siger Søren Gade.

Så et årskort, for en folketingspolitiker, er en invitation til en aktivitet nogen synes er relevante for politikeren, og andre ikke gør. Og et årskort, for en lokalpolitiker, er et eksempel på mulig korruption og har intet formål andet end at smøre de lokale politikere?

Det giver nok mening når man er i Folketinget. Man kan så undres over at kortet gælder pamperen og 4 andre snyltere, men de har jo nok alle modtaget invitationen til en aktivitet de synes er relevant for et Folketingsmedlem og 4 gæster…

Posted in Uncategorized | Comments Off on De kan sandelig godt skelne.

De andre må ikke!

SF forsøger igen at lyde som intelligente folk.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-vil-have-skaerme-ud-af-folkeskolen-mobilen-skal-ud-flere-papirboeger-og-blyanter

2 spørgsmål :

Formulerede I denne geniale ide på en telefon i folketingssalen?

Skulle I ikke være et godt eksempel og fjerne telefoner fra folketingssalen så folk fokuserede på det de får løn for?

Jeg kan ikke vente med at se næste udspil fra Jacob Mark. Måske noget med at folk ikke skal have løn med sig fra det offentlige når man skifter direkte til andet job, medmindre man er politiker og er nødt til at have eftervederlag?

Posted in Uncategorized | Comments Off on De andre må ikke!

Lyt til den kloge mand.

Ordet mand bruges her i en meget løs forstand. Tidligere politiker og minister, Karsten Lauritzen, er ude af politik og har derfor alle de ideer der kan redde dansk politik og især politikerne.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-05-28-tidligere-minister-vil-have-faerre-partier-og-faste-valgperioder

Det er fantastisk så meget visdom man kan se når man selv er ude af politik igen, for da man var i politik mente man noget helt andet.

Derfor skal der indføres faste, fireårige valgperiode for at fjerne den stress, der er forbundet med, at en statsminister altid kan udskrive valg.

Tja, sidder regeringen med flertal imod sig, eller bryder de Grundloven (ikke at man kunne forestille sig politikere i Danmark fjerne retten til fredeligt at forsamles, selvfølgelig) eller er der en inkompetence af uhørte dimensioner (ikke realistisk, da vi er forvænt med usædvanlig inkompetence i Folketinget), så skal regeringen have lov til at blive siddende….Fantastisk ide. Men så kunne man selvfølgelig fjerne eftervederlaget, for pampernes bedste argument for dette er at “de aldrig ved hvornår de bliver fyret”.

Og guldkornene fortsætter.

Der skal være langt færre partier i Folketinget, og det skal sikres ved at fordoble spærregrænsen, der i dag er to procent. Det skal også kræve flere indsamlede underskrifter at gøre et politisk parti opstillingsberettiget, forklarer Karsten Lauritzen i interviewet. ”

Lige præcist. Repræsentativt demokrati hvor man ikke bare kan regere på et flertal, som nu, er en dum ide. De små skal væk, for det er så irriterende at skulle tage hensyn. Ja, det bedste ville jo nok være et system som det amerikanske, med reelt 2 partier til at styre alt. Hvor er han dog en klog man, ham Lauritzen. For i Amerika er alt perfekt.

Den tidligere politiker, der i dag er transportdirektør i Dansk Industri, lægger også op til, at offentlighedsloven skal ændres, så der kan søges aktindsigt i alle dokumenter, når en politisk forhandling er slut.

Nye toner. Da Lauritzen sad i Folketinget skulle Mørklægningsloven indføres og aldrig ændres, for dengang kunne han selv blive taget med fingrene i kagedåsen. Nu er han i sikkerhed, så nu skal det hele bare frem. Moral er godt, Lauritzens dobbeltmoral må så være dobbelt så godt.

Og så skal ministre kunne ansætte viceministre, så arbejdspresset for den enkelte minister lettes. Det skal generelt overvejes, om der bør være flere folkevalgte i Folketinget.

Lige præcist! For de knokler derinde! Ingen af dem har tid til ferie, og der findes ikke en eneste politiker på Christiansborg der har tid til bestyrelses- eller udvalgs poster der giver en diskret sum penge oveni den fede hyre. De har slet ikke tid til noget som helst, de stakler. Hvor er ham Lauritzen dog en klog mand.

Der findes ikke klogere mennesker end tidligere politikere. De har gennemskuet alt der er galt med politik, de har glemt hvordan de selv opførte sig, og de bliver ikke selv ramt af deres nye geniale forslag. Jeg ser dog frem til at Lauritzen bliver forfremmet til fodnote, så man fremover forskånes for hans forslag og ideer.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Lyt til den kloge mand.

Den perfekte løsning.

Sygeplejerskerne skulle have mere i løn. Det mente de selv, og det mente selveste Mor Mette som normalt nok ved hvad der er bedst for alle andre.

Og naturligvis skal de have mere i løn. Man kan ikke sammenligne samlet løn for folk med forskudte arbejdstider og genetillæg med den samlede løn for vores alle sammens elskede DJØF’ere der arbejder mindst muligt i dagtimerne. De ville jo også få diverse tillæg for weekendarbejde, natarbejde og helligdagsarbejde, hvis de nogensinde skulle få en trang til at udføre ærligt arbejde.

Sammenligningen kan velsagtens anses for rimelig hvis lønnen for 1 times arbejde midt på en hverdag sammenlignes. Det er vel sund fornuft? Men alt dette er ligegyldigt nu, for sygeplejerskerne får det de bør få, det siger en Lønstrukturkomite selv.

https://nyheder.tv2.dk/business/2023-05-26-laekket-udkast-disse-faggrupper-faar-for-meget-og-disse-faar-for-lidt-i-loen

Man kan ligefrem høre levebrødspolitikerne, de der har taget en universitetsuddannelse til politiker, komme med deres klare svar. “Når lønnen er passende og vi stadigt ikke kan rekruttere, så må der mangle noget andet. Sikkert klart lederskab. Ledere og mellemledere. Jo flere af dem vi får ind på sygehusene, jo flere sygeplejersker vil løbe tilbage til sygehusene i håbet om at få et job hvor der er ordentlig ledelse og rigeligt af den”. En leder for hver lønslave må vel være passende, det er næsten lige så mange ledere som hæren. Det er jo nærmest en perfekt løsning.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den perfekte løsning.

Tjen 20 kr.

MitID er skidt. Men for første gang kunne jeg godt bruge det.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/landsdaekkende-lastbil-demonstration-lader-ikke-til-have-effekt-paa-partier-bag

20 kr til den eller dem der stiller borgerforslag om at fordoble vejafgiften.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Tjen 20 kr.

Det varmer lidt.

Chaufførerne fatter det ikke. Deres “protest” rammer de forkerte, og de vil åbenbart ikke strejke så de blokerer for andre.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/politiet-har-givet-ni-chauffoerer-paabud-i-forbindelse-af-lastbilsblokade

Påbud? Det der kan varme lidt er at kniplerne ikke løber tør, og det kunne da være en fornøjelse at se en lastbil chauffør brugt som xylofon indtil vedkommende flyttede sin lastbil og lod være med at genere ærlige borgere.

Næste gang jeg er utilfreds med noget bruger jeg det stærkeste våben jeg kan, og jeg gør det for min og din skyld : Jeg blokerer udkørslen ved en vognmand.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det varmer lidt.