Der er ingen tvivl om at børn og unge har muligheden for at blive smartere end de ældre, alene ved hjælp af den teknologi der gør viden tilgængelig døgnet rundt. Der er heller ikke meget tvivl om at mange unge er ret ligeglade, og sætter en ære i at vise hvor lidt de forstår. Men det slutter nu, kan man forstå. Følgende citat er fra politiko.dk
“I går blev regeringen enig med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om et af de sidste ben af ghetto-pakken. Fremover skal børn, der bor i et af de 55 boligområder, som af regeringen er udnævnt som udsat boligområde, tvinges i vuggestue, hvor de skal være i mindst 25 timer om ugen. Målet er, at børnene via målrettede forløb skal udvikle sit danske sprog og introduceres til demokratiske normer og værdier samt danske traditioner og højtider. Der lægges op til, at børnenes tid i vuggestuen indrettes, så de er til stede, når de er mest vågne.”
Tænk bare på hvad disse børn så vil være i stand til når de er 2 år!