God tur, Morten. Og de andre.

I dag er en sorgens dag i nogle hjem. Hjemme hos Morten Bødskov genlyder stuerne af gråd, og Morten selv siges at gå hvileløst rundt i rummene mens han prøver at berolige familien og begge hans venner. Andre med samme problemer og tendenser som Morten har det heller ikke ligefremt sjovt i dag. Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen siges at have ringet til Morten for både at støtte og trøste, samt selv modtage støtte og trøst.

Den nye virkelighed disse folk er vågnet op til er at Socialpamperne nu efterlyser konkrete forslag til hvordan man kan fratage såkaldte anti-demokrater statsborgerskabet. Det vil sige personer som taler imod helt grundlæggende demokratiske principper.

Morten Bødskov løj for folketinget. Claus Hjelm Olsen beordrede betjente til at fjerne tibetanske flag (eller dækker over dem der gav ordren), i strid med grundloven. Og tænk på alle de partier som har stemt for offentlighedsloven, den lov der konsekvent bliver anvendt til at forhindre pøbelen i at snage i hvad dagens Overklasse laver af unoder.

Det er da anti-demokratisk så det vil noget. Jeg håber at aStrid Krag(e) får gennemført dette enkle men smukke forslag, for så kan det da være at repræsentanter for myndighederne tager sig bare en smule sammen og værner om de demokratiske principper istedet for at udhule dem ved enhver lejlighed. Smukt forslag, aStrid, fortsæt det gode arbejde.

Og god tur væk, Morten Bødskov, du bliver ikke savnet i et demokratisk samfund.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.