“Når folk spørger mig, om der er flere dårlige historier på vej, er jeg nødt til at svare, at det aner jeg ikke. For jeg har aldrig haft den opfattelse, at jeg havde skeletter i skabet, og har aldrig forsøgt at dække over nogen af mine handlinger. Det vil jeg heller ikke begynde at gøre nu. Og viser det sig, at jeg har begået fejl, er jeg også klar til at tage ved lære af dem.
Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for at ændre det billede, der hersker lige nu, andet end at sige, at jeg er forfærdelig ked af det. Hvis I har nogen spørgsmål, må I spørge mig om alt, så vil jeg svare i tråden herunder.
Mange hilsner
Anna Mee”
Stakkels Anna. Det kan være så kompliceret indimellem, for man må ikke modtage gaver som borgmester, men der står ingen steder om det så gælder -alle- gaver eller ej, der står bare man ikke må modtage gaver undtagen lejlighedsvis en flaske vin eller tilsvarende. Og en flaske vin, et gratis lokale til en fest…Man drikker da vinen i lokalet, er det så ikke det samme?
Et enkelt god råd, Anna? Har du fået det gratis på grund af at du er i politik eller af personer du har lært at kende gennem politik, så lad være. Det er faktisk ret simpelt. Er du meget ærlig, men det antager vi ikke (baseret på dit forhold til gratis lokaler indtil videre), så lad være med at tage imod noget der er gratis. Så er du fri for at sige du ikke aner om der er flere dårlige historier på vej. Og selv med den usle løn en borgmester får kan du vel have råd til at betale 1000 kr for et festlokale?
De 2 helt enkle spørgsmål kvikke folk med facebook bør spørge om når du nu siger du vil svare, er “Har du modtaget andre gratis ting i din tid i politik, udover en enkelt flaske vin til en reception? Hvis ja, hvad fra hvem?”. Så kan du svare (muligvis ærligt) og finde ud af om du har flere dårlige historier på vej. Sådan, Anna, og så kan BT rende og hoppe, kan de (hvis svaret er nej).