Død hund logrer ikke, men Anders Dumuelsen og tropperne er ikke døde, det er kun deres idealer der er det.
Hvem husker ikke med et stort smil (eller et højt grin) da Anders Dumuelsen hånede partier på stribe for ikke at stå fast på deres holdninger. Hvem husker ikke det vingummi-bløde stålsatte blik han sendte til kameraet for at vise Lars Lokke hvor viljefast han var. Liberal Saxo bank skulle være partiet der sagde hvad de mente og stod fast på det de sagde. Alt dette var selvfølgelig fra tiden før ministerbilerne.
Løsningen sidste år, da Dumuelsen havde skreget om valg hvis der ikke kom topskattelettelser, var jo et imaginært valg. Et særdeles hemmeligt valg. Så hemmeligt at Dumuelsen var den eneste der havde hørt om det, men det gjorde at landets måske mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge egen selvglade vurdering) kunne pakke sin retorik, sit stålsatte blik og sine hånlige bemærkninger væk, og falde til patten for at få en ministerbil.
Inden dette imaginære valg var det bedst at stå udenfor regeringen, for så kunne man føre den politik man ønskede uden at være nødt til at give afkald på principperne. Lige indtil ministerbilerne kaldte, for så var det ubetinget bedst at stå i regering.
Nu er topskattelettelserne opgivet. Landets måske mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge egen selvglade vurdering) valgte ministerbilen, han valgte at glemme de store løfter, og valgte at glemme holdningen om at man stod fast på det man havde sagt. De stålsatte øjne blev ret bløde i skæret fra den flotte bil.
Nu ender det nok med et imaginært valg igen, så Dumuelsen kan stemme om hvad han så skal gøre. For det kommer selvfølgelig “historiske” skattelettelser. Jaeh, lille Dumuelsen, dagen efter de er vedtaget er de faktisk historiske, uanset hvad du så ellers ændrer mening om. De kan så være historisk store, historisk små eller historisk komiske, for når Liberal Saxo Bank er indblandet er det som regel komikken der er i højsædet.
Men vent nu til den 28. november. Denne historiske dag, som alle dage bliver når de er slut, er den magiske grænse for pampersvin som Liberal Saxo Bank. Den dag bliver de danske udgaver af Komiske Ali samt landets måske mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge egen selvglade vurdering) nemlig pensionsberettigede. Bevares, der vil jo ikke blive udskrevet valg den selvsamme dag, det ville ikke se så pænt for det smørbløde blik. Men fra 1. til 20. december starter de historiske Bebrejdelser. Det er optakten til et valg, men da man ønsker fred og ro i julen, og lige skal have medierne til at glemme at ministerpensionen er sikret for de fleste i Liberal Saxo Bank, undtagen Joachim Trump, så nøjes man med at skændes lidt. Liberal Saxo Bank vil sandsynligvis sende Joachim Trump i felten, til at forklare hvorfor Liberal Saxo Bank blev tromlet og alle aftaler de har indgået er dårlige. “Der skulle have været topskattelettelser, men de andre var lede og dumme og turde ikke”, formuleret på Joachim Trump’sk. Efter juleferien, derimod, vil flere folk fra Liberal Saxo Bank stille sig op og skrige om en ussel regering, lidt ligesom de kritiserede taxa loven som de selv havde været med til at vedtage. Efter en smule skrigen og hulken, og lidt beroligende ord fra landets måske mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge egen selvglade vurdering), Dumuelsen, udskrives valget senest med udgangen af januar. Ingen grund til at trække pinen ud, det vigtigste mål er jo opnået, nemlig den kære ministerpension.
Og efter næste valg, hvor det igen kommer op i medierne hvor meget man får i eftervederlag som afdanket minister, selv hvis man er landets måske mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge egen selvglade vurdering), så kan vi alle være helt sikre på at Dumuelsen ikke kommer med sit “COME ON!” på de sociale medier. Det var kun Carl Carl Carl Holst Holst Holst der ikke fortjente sit eftervederlag, Liberal Saxo Bank fortjener det så sandeligt.
Hver gang de menige egoister/medlemmer af Liberal Saxo Bank så spørger om det er fornuftigt at droppe kongstanken, topskattelettelser, så kan den ene halvdel af folketingsgruppen sidde og sige “Der er historiske skattelettelser på vej”, og den anden halvdel kan så sidde og synge med Helle. “Der kommer en god plan i morgen”.