Man hører hvad man vil.

Statsrevisorerne har udtalt sig om foræringen af DONG til Goldman Sachs. Der er kritik, der er mere kritik, og der er overraskelse af at der er en del der er foregået mundtligt så intet kan findes på skrift. Eller også, som anonyme kilder i Das Partei udtaler, er papirerne blevet makuleret til mundtlige aftaler. Er man overrasket? Næh. Er det trist? Mjaeh, måske, skal man være trist over politikernes dumhed er det svært at blive glad igen.

Det der er så fascinerende er Henrik Ass Larsen og Bjarne Corydums udtalelser. Ikke et ord om den kritik der er rettet. Ikke et ord om de manglende papirer. Ikke et ord om hvad der skal læres af denne sag så man ikke forærer et par millioner eller 6 væk igen.

Næh, det Ass Larsen og Corydum er fuldstændigt fokuserede på er at rigsrevisorerne ikke udtaler kritik af den politiske håndtering af sagen. Så alt har været i orden på dette punkt.

Nu er det så statsrevisorerne, ikke ombudsmanden, der kommer med redegørelsen, og revisorerne tager sig af det økonomiske. Har alt været fremlagt, er beregningerne korrekte osv. Men, ifølge inspirationen til filmen Dum og Dummere, Ass Larsen og Corydum, er det et tegn på at alt er godt vedrørende de politiske beslutninger, for redegørelsen kritiserer den ikke.

I morgen vil Anders Dumuelsen sende en meddelelse ud om at der var et folketingsvalg i november 2016, for rigsrevisionens redegørelse siger ikke at det er forkert.

Og Lars Lokke vil sige at han gjorde det rigtige i at blive siddende som statsminister, eller en trist parodi på en sådan, for enhver pris, for rigsrevisionen kritiserer det ikke.

Tænk lidt over det. Når rigsrevisionen udtaler sig om det økonomiske, hvorfor har Ass Larsen og Corydum travlt med at fortælle at det politiske ved DONG salget var ok ifølge en økonomisk redegørelse? Er det fordi Dum og Dummere godt ved at det er ved at være en ret skidt sag, så nu skal man springe ud ved enhver lejlighed og fortælle at når en redegørelse ikke retter kritik mod punkter den end ikke har undersøgt, så er det det samme som en godkendelse.

Som en sjældent fornuftig Peter Larsen udtaler, så kan man ikke rette kritik af ministre, partier eller politikere, da det slet ikke var en del af undersøgelsen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.