For mange år siden var der en indre svinehund i de fleste mennesker. Den sagde alle de grimme ting man tænkte, og som man godt vidste var forkerte, men den gjorde den ikke så andre kunne høre det. Den indre svinehund var modbydelig, men dog tavs meget af tiden og andre skulle ikke opleve hvor lavt den indre svinehund kunne synke.
Så kom Fandens Gog….Anders Fogh, og alt ændrede sig. Fra at være et land hvor mange kunne hjælpe hinanden, blev vi til et ‘noget for noget’ samfund, som alle liberale fanatikere ville være stolte af. Og med denne ændring løsnede mange folk deres jerngreb på den indre svinehund, og forfremmede dem til Ydre Svinehunde.
Den Ydre Svinehund genkendes let på at alt er De Andres skyld, de fleste af De Andre er flygtninge, og vi skal ikke løfte en finger for nogensomhelst hvis vi ikke selv får noget ud af det.
Mange Ydre Svinehunde trives i betændte miljøer som Grimhøj Moskeen, Christiansborg og andre steder med stort antal af suspekte og asociale personer. Joachim B. Trump er et pragteksempel på en Ydre Svinehund. “Hvorfor skal vi ikke sænke skatten i stedet for at hjælpe de folk der er for syge til at arbejde? De bliver vel raske når vi halverer deres ydelse, og -mine- penge skal ihvertfald ikke finansiere disse Klynkere”, hvor dette pragteksemplar så glemmer at han aldrig selv har været på arbejdsmarkedet, og levet af offentlige ydelser hele sit liv, først som kuglekaster, så som parodi på en politiker.
Men det er egentligt ligeså slemt med de mere tavse Ydre Svinehunde. De er der hele tiden, og de sørger for hele tiden at komme med små bemærkninger der kan få andres Ydre Svinehund til at gro. “Hvorfor skal vi hjælpe flygtninge, de skulle hellere blive hjemme og hjælpe deres egne folk”, hvor den Ydre Svinehund ignorerer at de fleste ville flygte fra krig og elendighed. “Send dem dog hjem, de har jo ingen tilknytning til Danmark, og de vil ikke Danmark”. Her har den Ydre Svinehund en meget lille pointe, samme størrelse som dens sunde fornuft. Nej, hvis folk ikke er tilfredse med Danmark og ikke vil forsøge at falde til eller mindst lære sproget, hvorfor i alverden bliver de her så?
Men det smitter hurtigt af på andre Ydre Svinehunde, så -alle- flygtninge og indvandrere skal ud, uanset hvad. De nasser på samfundet, og de koster kassen. Tænk på hvor store skattelettelser vi kunne få hvis vi ikke skulle forsørge de nasserøve.
Den holdning smitter så tilbage på dansk politik, hvor mange af de mest modbydelige Ydre Svinehunde sidder, og så skal man være hård overfor flygtninge og indvandrere, medmindre de brokker sig. Derfor er Gimi Levakovic her stadigt, pragteksemplet på at de folk der bare skulle skrubbe ud af Danmark får lov til at blive. Men en 70-årig stærkt dement kvinde, med sin datter (som hun bor hos) som eneste familie, hun skal bare skrubbe af.
https://www.b.dk/nationalt/danmark-vil-tvangsudsende-70-aarig-dement-til-afghanistan
Johannes Paul II, en af de få fornuftige paver der har været, sagde nogle vise ord.
“Et samfund skal dømmes på hvordan de behandler de svageste medlemmer af samfundet.”
Fy for pokker, hvor er det usselt. Om Danmark vil udvise alle, det er noget demokratiet afgør, desværre også når flertallet af befolkningen er idioter. Indtil videre er det kun 7,5% der er lallende idioter (stemmeprocenten for Liberal Saxo Bank ved valget i 2015 og ved Liberal Saxo Bank’s Imaginære Valg i november 2016), men noget er sgu’ galt når vores samfund sender en dement gammel dame til Afghanistan for at dø. De folk der vil udsende hende, eller som lader deres Ydre Svinehund komme med de små kommentarer der lokker andre Ydre Svinehunde frem, skulle have udleveret en riffel, så kunne de få lov i det mindste at se hende i øjnene når de dræber hende.