De fleste ved i disse dage hvem Anders Mæh-muelsen er. Det er den genfødte Dumuelsen, tidligere idiot, nu lyvende idiot.
Nu ytrer han sig så om hans totale underkastelse til TV2.
“Der har reelt set været et folketingsvalg”, siger Mæh-muelsen. Men hvad betyder ordet ‘reelt’, siden det kan misbruges på denne måde? Ifølge den gode gamle danske ordbog har det flere betydninger, deriblandt “som virkelig eksisterer, kan erkendes og ikke kun er teoretisk eller giver sig til udtryk som noget andet end det rent faktisk er”. Giver denne definition Mæh-muelsen ret? Har der reelt været folketingsvalg? Har der rent faktisk været folketingsvalg? Eksisterer dette folketingsvalg nogen steder andet i det enorme tomrum der er Liberal Saxo Bank’s Sunde Fornuft? Næh. Danmarks dårligste undskyldning er ikke kun en undskyldning, det er endnu en løgn. Så må Joachim Trump lige på banen og fortælle hvorfor alle vinder ved Mæh-muelsens løgne.
“At vi fik mulighed for at præge regeringsgrundlaget. Ind og præge der, hvor det virkeligt er ansvaret, der tæller’. Jamen er det en helt ny type regeringsdannelse, og en helt ny form for regering? For efter det sidste reelle valg var det Mæh-muelsen selv der ikke ville have ministerbil, for han fik mest indflydelse ved ikke at være i regering.
Verden er faktisk helt ny, og al historie bør skrives om i Mæh-muelsens tegn, Løgnerens Tegn. Og Joachim B. Trump skal nok stille op og fortælle pressen hvordan alle vinder ved det, ligesom han forklarede at alle vinder ved Ryanair, da stewardesserne helst vil arbejde for 10.000 kr i måneden, og reelt ikke ønsker mere i løn.
Det var vist alt fra Liberal Saxo Bank i denne omgang. Jeg håber aldrig mere at høre om dem, undtagen hvis de er blevet ramt i nakken af denne fantastiske røde streg de ikke ville krydse før de løb over den hurtigere end Joachim Trump kan stave til BMW. Helt reelle bliver de aldrig.