Tillykke, Danmark. Og et stort tillykke til grundloven, en i bund og grund sympatisk lov. Når politikerne stiller op til at lave en grundlovsændring uden at turde sige de vil lave en grundlovsændring, så kan man håbe at det altid ender med et nej.
Og et stort tillykke til Uffe Bællemann. Takket være dette ‘Nej’ fik han chancen for at komme i avisen med sit nye lavpunkt.
“Det er et mistillidsvotum til demokratiet”. Uffe har talt, og Uffe taler for Venstre. Kun en ægte liberal kan se en folkeafstemning som noget negativt for demokrati.
Hvis man absolut skal tale om mistillidsvotum, så er det vel primært til politikerne, og måske skulle Christiansborg Æselhave se på hvorfor så mange er glade for EU indenfor murene når det ikke gælder udenfor murene. Skulle Folketinget ikke afspejle befolkningen?
Jeg tror ikke på at befolkningen er kloge nok til at gennemskue alle 22 retsakter. Jeg tror på at et flertal af befolkningen ganske rigtigt ‘lader afstemningen handle om noget andet’, som mange politikere, ordet udtalt med mest mulig foragt, vil sige i dag. Jeg tror på de fleste i bund og grund ikke bryder sig om pampere der forsøger at rane magt til sig uden at være ærlige omkring det, og det var i stor stil det der skete ved denne afstemning. Afgiver vi suverænitet er det så væsentligt at der enten skal være 5/6 af 179 pampere enige, eller også skal der en folkeafstemning til. Skal det ændres, bør det være til at kræve en folkeafstemning hver gang, for man kan ikke stole på 5/6 af folketinget.