Ida Auken har valgt at knokle, for første gang i hendes liv, for at få en præst til de arme udstødte i det beskyttede værksted kaldet Folketinget.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ida-aukens-jubel-faar-s-profil-til-forlade-partiet-efter-36-aar-bimlende-historieloest
Det er jo et valg hun har truffet. Hun kunne have arbejdet på at skaffe præster til udsatte. Hun kunne have arbejdet på at få gjort noget for de folk der har mindst. Hun kunne have valgt ikke at komme med denne udtalelse:
“En præst skulle blandt andet tale med de folkevalgte om sorg, lød det fra Auken:
– Sorg over ikke at leve op til egne og andres forventninger. Og måske sorg over, at tingene ikke altid går den vej, man havde håbet og kæmpet for.
– En præst kan også tale om den tilgivelse, der kan være behov for i et langt liv i politik, sagde hun.“
Hun kunne enddog have valgt at se udenfor egen næsetip og opdaget at andre steder er der også folk der går i sorg over ikke at leve op til andres forventninger, og sorg over at man ikke altid får sin vilje. Men alt dette er fremmed for Ida Auken. Der er Folketinget, og der er pøbelen. Folketinger er hvor de rigtige mennesker er, de vigtige, de store folk der ved alt, kan alt og som regel får deres vilje.
Og Ida Auken har jo endnu et valg: Først var hun utroligt Radikal og støttede dem i alt. Så blev hun SF’er, overbevist om at alt de gjorde var godt og rigtigt. Men det skiftede hurtigt da hun blev partisoldat for Gåsedronningen, Helle Thorning, og hun kunne se at alt hvad Helle gjorde var godt.
Det kan jo være hendes næste valg er kristeligt folkeparti.