For en sjælden gangs skyld kan man med ærlighed i stemmen sige at Mette Frederiksen gør hvad hun kan for at sprede smil i samfundet. Ikke helt frivilligt, godt nok, men det er dog en start. Mandag tillod Rokokoposten sig at lave politisk satire, og omend det er hvad socialdemokraterne har praktiseret i årevis, så er det pludselig ikke længere ok.
Det hele kommer sig af en, iøvrigt underholdende, artikel med titlen “S og SF vil bekæmpe singlesamfundet”, og omhandler hvordan S og SF vil bekæmpe singlesamfundet gennem oplysning og forbud. Men lille Mette synes slet ikke det er sjovt, og på facebook græd hun en smule så andre kunne få ondt af hende.
Det der så gør det underholdende er, at Mette mener det kan være svært at gennemskue når folk kun ser overskriften “Det er ikke sjovt!”, skriver hun på facebook…Det er sjovt. Mette tror at titlen kan forveksles med reel socialdemokratisk politik, hvilket faktisk kun kan skyldes 1 af 3 ting :
1. Vælgerne er dumme. Så kort og kontant kan det siges, for omend socialdemokraterne godtnok kommer med jammerlige meldinger der mest af alt minder om parodier på seriøs politik, så tvivler jeg da på at andre end socialdemokratiske vælgere vil tro på en sådan overskrift.
2. Mette er dum. Denne begrundelse er straks mere sandsynlig, for hun gør da sit bedste for at bevise dette faktum ofte. For hvem andre end Mette, Henrik (Sass Larsen) og Helle (Thorning) kan tro på en sådan overskrift?
3. Socialdemokraternes politik er langt ude. Derfor vil folk tro på en satirisk overskrift som ovenstående. Og omend jeg er enig i denne udtalelse også, så er der nok ikke ret meget sandsynlighed for at über-socialdemokraterne indrømmer dette.
Rokokoposten har åbenbart fat i noget der er et ømt punkt, og ifølge sædvanligvis pålidelige kilder er Mette ikke set så vred og skuffet siden hendes børn sidst var bange for at skulle over i folkeskolen fra deres privatskole, for det havde mor da sagt fra folketingets talerstol. Samme kilder referere at Mette dog var glædeligt overrasket over at nogen for en gangs skyld hørte efter når hun sagde noget.