Idag er en afsløringernes dag! Vore kære politikere har fundet en smutvej udenom den lov, der sikrer at bestikkelse til valgkampagner er en smule besværligt. Som loven er idag, skal partiforeningerne oplyse om hvem der støtter dem med mere end 20.000 kr om året. Det skal ikke offentliggøres hvor meget der betales, blot at det er over 20.000, og hvis det er en anonym donation skal den ikke afvises.
Alt i alt et system hvor det er ret nemt at modtage penge, også kaldet smørelse, nemt og smertefrit, uden at offentligheden har en chance for at se om en politiker er uærlig, eller bare leverer den vare han eller hun er købt til at levere. Hvad hvis kommunekemi havde støttet Karen Ellemann med 19.000 kr om året de sidste 5 år, og de så kunne tjene millioner på at få leveret en kæmpelast PCB til destruktion? Ville Karen Ellemann være ærlig nok til at afvise ønsket fordi hun er miljøminister og enhver kunne se at det skib ville være for farligt at have igennem de danske farvande? Eller ville hun godkende det som tak for smørelsen, og kun ændre beslutning hvis det blev opdaget?
Den omtalte afsløring der er idag er ikke at mange politikere og vælgerforeninger har oprettet valgfonde i lokalkredsene for at gøre smørelsen endnu nemmere. Det er ikke overraskende, da det betyder at de kan få mange penge ind uden at andre behøver at vide hvem der smører dem. Der er nemlig ikke noget krav om offentlighed i disse fonde.
Afsløringen er derimod at den 28.november, Alvinismens helligste dag, lykkedes det en tapper konvertit at interviewe nogle af de smurte politikere. Og på denne dag kan en politiker ikke lyve når en Alvinist stiller et spørgsmål.
Den første der blev spurgt var Tom Behnke (her forkortet TB). Intervieweren er, af hensyn til religionsfriheden, anonym, så vi kalder ham AH (anonym helt).
AH : Tom, der er nogle fonde for politikerne, hvor den smørelse I får ikke offentliggøres. Er det ok med dig?
TB : Det er et privat anliggende.
AH : Men det er vel ikke helt privat når man er en offentlig person, og disse fonde kun er lavet for at omgå en lov der skal forhindre bestikkelse?
TB : Al smørelse er at regne for private anliggender, det ved alle da.
AH : Men synes du det er en god måde at gøre tingene på?
TB : Vi konservative har jo altid troet på friheden til at tjene penge hvor man kunne. Vi har aldrig sat en stopklods i nogen indtjeningsmulighed, medmindre folkestemningen var vedholdende imod. Og smørelse er noget af det der holder samfundet igang, det ved alle jo.
AH : Så du konstaterer at du godt ved at disse fonde bruges til bestikkelse, og du er ligeglad eller ligefrem for disse fonde?
TB : Hold nu op med at være dum, nævn navnet på bare een politiker der ville sige nej til risikofri smørelse. Vi elsker det!
Derpå opdagede Tom Skænke at han ikke kunne lyve, og løb hastigt bort. Heldigvis kom Kristian Jensen (KJ), degraderet politiker, gående i samme øjeblik.
AH : Hej Kristian, hvordan går det med forfremmelsen? Noget held endnu?
KJ : Nej, det er bare så tarveligt. Ikke engang dans kan overbevise nogen om mit værd!
AH : Men har du ikke en valgfond i din lokale partiforening en smørelsesfond? Luner det ikke en smule?
KJ : Jo, selvfølgelig har jeg det, men det er jo ikke kun pengene. Jeg vil så gerne have en ministerpension!
AH : Så din fond giver ikke så mange penge som du havde håbet?
KJ : Hold nu op, det er jo ikke noget vi snakker om. Fona afslører jo heller ikke sit reklamebudget overfor konkurrenten Merlin.
AH : Men offentligheden er vel ikke nogen konkurrent?
KJ : Selvfølgelig er den det! De vil jo tage mine penge hvis de opdager hvor meget smørelse jeg får! Ligesom de tog min ministerpost.
AH : Var det ikke Løkke der tog den?
KJ : NEJ! Løkke gør kun dette imod mig for at tækkes vælgerne, det hele er deres skyld! De har de politikere de har fortjent, og jeg har fortjent en ministerpost og flere penge i smørelse!
Igen, langt om længe, går det op for den lokale Dansemus at han vist er for ærlig, og med et smukt spring og en piruette er han væk.
En kort søgen afslører Carina Christensen (CC) på vej til sin lokale bank/vælgerforening.
AH : Hej, Carina, nogen nye retssager mod dig på det sidste efter den sidste tyvstjålne ide?
CC : Nej, heldigvis er der ikke nogen der har opdaget noget.
AH : Kunne du ikke bare betale et forlig tidligere i forløbet en anden gang?
CC : Det kan jeg da virkelig ikke, det er et rent princip. Jeg betaler ALDRIG hvis jeg kan slippe. Jeg er jo ikke lavet af penge, vel? Og den sidste ufinansierede skattelettelse gav jo slet ikke nok penge til mig.
AH : Men du har da altid din fond i vælgerforeningen, den med smørelsen. Kunne du ikke bruge den?
CC : ALDRIG! Aldrig, siger jeg. Det er et rent princip, de penge skal bruges til at blive valgt, så jeg kan lovgive efter min overbevisning. Og alle de rare penge har virkeligt overbevist mig om at jeg skal hjælpe dem der betaler mig.
AH : Men er det helt fair, når ingen får mulighed for at se hvem der betaler dig?
CC : Er det ikke fuldstændigt ligemeget? Jeg ville jo aldrig udføre noget som helst arbejde uden passende betaling, så det er da nemt at gætte sig til hvem der betaler mig. Det er et princip, uden betaling ingen arbejde.
Og alle gode gange tre, Carina Copist løber hastigt væk da det går op for hende hvor ærligt hun har svaret.
Helt seriøst, disse fonde er ikke gennemskuelige, og derfor ikke fremmende for demokratiet. Se dog at få lavet de regler om, så offentligheden får indblik i et komplet valgregnskab for alle, og lad anonyme bidrag være forbudt, dvs hvis de kommer skal de betales til skat.
Som reglerne er idag skal man åbenbart afgive CPR nummer når man køber bil, for at SKAT kan se om det er sorte penge der betaler. Men de millioner der kan betale en valgkampagne og lidt champagne er der absolut ingen kontrol med. Fantastisk.