Gamle titler

Hofmarskal, Tissekone og Skraldemand. Dette er 3 gamle jobtitler som man sjældent hører mere. Ikke at jobbene ikke findes, men titlerne er i 2 ud af 3 tilfælde ændret, og i sidste tilfælde er der ikke mange under 50 der kan nævne hvad en hofmarskal laver. Men gamle titler kan hurtigt komme på mode igen, omend ikke helt så direkte.

Idag, på denne velsignede dag hvor Alvinisterne fejrede forårets komme, kom Uslingene også ud i solen. Carsten Kissmeyer, forhåbentligt snart tidligere borgmester i Ikast-Brande, måtte bare ud og fortælle om sine forårsfornemmelser. Uslingemeyer mente nemlig at alting bliver så dyrt i disse dage. Og det skyldes faktisk alt sammen en enkelt befolkningsgruppe, nemlig de folk der i disse dage går under betegnelsen Handicappede. Ikke bange, de kan ikke gøre jer noget hvis I ikke lytter til dem, men denne gruppe er skræmmende. Alt for længe har de gået og klynget sig til det de kalder ‘internationale konventioner’ og ‘anstændighed’, simpelthen fordi de har manipuleret med befolkningen. Takket være disse ‘handicappede’ og deres fine ord, er udgifterne til disse steget så meget at Uslingemeyer må sige stop. Disse ‘handicappede’ mener jo de skal kompenseres for alt, og det er på grund af udgifterne til dem at man har måttet spare på ældreområdet og skoleområdet. Ikke andre grunde, men altsammen på grund af disse ‘handicappede’.

Her troede man at det var alle de ufinansierede skattelettelser der var skyld i besparelserne, eller at det var på grund af en lille international krise, men nej : Det er de ‘handicappede’. Disse ryggesløse æresløse kryb rager tilsyneladende til sig med arme og ben (hvis de har sådanne, ellers sandsynligvis med tæerne), på bekostning af rigtige borgere. Og, som Uslingemeyer udtaler, “Er det tabu at sige, at hvis det koster en kommune 10-15 ansatte og over 5 millioner kroner om året at passe en voldsomt udadreagerende borger, kunne man overveje mere beroligende medicin?”.

Uslingemeyer, læs dette grundigt : Nej, det er ikke tabu. Det er så hamrende uanstændingt at der er komplet uforståeligt hvordan noget menneske nogensinde kunne komme i tanke om det. Tvangsmedicinering er heldigvis sjældent anvendt, så stop nu med at prøve at indføre det alene på grund af besparelser. Af alle de usleste af de usle forslag man har hørt i længere tid er dit dog det mest usle af dem alle, og hvordan du nogensinde kan kigge dig selv i spejlet kan virkeligt undre.

Engang så man på handicappede som du gør. Det var i 30’erne og lidt frem, men man havde dog den anstændighed at kalde tingene ved deres rette navn. Handicappede var, sammen med psykisk syge og andre, betegnet ved den gamle titel  ‘Unyttige Spisere’. Ganske klar betegnelse, og man lagde ikke fingre imellem eller lod som om man bare ville dem deres bedste. Der var ingen tvivl om hvad man mente om disse mennesker dengang.

Hvis du, Uslingemeyer, mener at det er forkert at bruge penge på at passe et sygt medmenneske, så har jeg bare et par enkelte spørgsmål til dig.

1. Hvorfor stoppe ved voldsomt udadreagerende adfærd? Kunne man ikke spare en hel del ved at tvangsmedicinere andre borgere også? Såsom urolige børn, folk i sorg, og syge? Hvor går grænsen i din verden?

2. Kunne man ikke spare på andre måder? For eksempel ved at lave flere bosteder, så man istedet for 10-15 ansatte i et hus med 1 sygt menneske (bemærk lige, Uslingemeyer, selv om det er syge folk, så betegner de fleste af os dem stadigt som mennesker), kunne lave et bosted med plads til måske 5 syge mennesker (bemærk lige, Uslingemeyer, selv om det er syge folk, så betegner de fleste af os dem stadigt som mennesker) og kun 20 ansatte? Det kunne da være noget af en besparelse.

3. Hvordan vil du garantere at denne tvangsbedøvelse ikke vil føre til at man indfører et eutanasi-program istedet for, da det efter lidt tid vil virke mere humant end bare at bedøve folk resten af livet?

Jeg ser utroligt meget frem til dine svar.

Til alle de anstændige mennesker derude : Når I ser Uslingemeyer, så skal I ikke hade ham. Han er en stakkel, der har mistet den sidste rest af menneskelighed og anstændighed, men forhåbentligt vil lægen medvirke til at bedøve ham for at dulme hans smerter.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.