Det bliver så godt.

Regionerne kan ikke bruges til ret meget, slet ikke noget med sundhed. Men indenfor koordinering af f.eks. klimatiltag er de nu gode nok. Eller rettere, de var gode nok.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommunernes-taleroer-forsvarer-stop-klimaindsats-det-er-en-maade-komme-hurtigere-ud

Det fungerede (bedre end sygehusene), derfor må det naturligvis ændres. Bliver det bedre eller værre? Det kan være svært at sige, men der er en enkelt ting der ser ud til at være sikker.

I regeringens sundhedsreform fremgår det, at besparelsen på de regionale udviklingsstrategier – herunder klimaindsatsen – skal give 110 millioner kroner i 2026.

Året efter vil det være 225 millioner kroner årligt frem til 2033.

De mange dejlige millioner skal bruges andetsteds. Men al sund fornuft siger at de nok kommer til at mangle i kommunerne fra 2026 og frem. De kan jo ikke lave det arbejde regionerne før gjorde, uden at bruge folk på det. Så til næste budget kan vi endnu en gang høre den gode gamle sang “Hvem skal nu betale”. For kommunerne kommer til at mangle penge til arbejdet med klimaindsats, så der må desværre skæres lidt ved børn, unge, ældre, syge og skoler, men derudover sker der nok ingen forringelser.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.