Tæskeholdet er tilbage.

Denne Carina Cassøe Krüth og hesteplageren over dem alle, Helgstrand, er vel nok dygtige.

https://www.dr.dk/sporten/dansk-toprytter-chokerer-ved-piske-hest-i-laekket-video-det-er-direkte-vold-mod-hesten

Hårde slag med en pisk, men naturligvis har Carina en forklaring.

– Videoen fra februar 2022 viser en fejl i en træning fra min side, som jeg er meget ked af og dybt beklager, da det bestemt ikke er den måde, jeg træner eller rider på, og derfor har jeg også respekt for rideforbundets afgørelse

Det er jo lige præcist den måde du rider på og den måde du træner på, det er jo netop det videoen viser! Forkasteligt, ulækkert og uacceptabelt er kun den milde betegnelse for det.

Men Helgstrand er lige så dygtig til at ignorere svineri.

– I uddannelsen af heste skal hestes velfærd sættes over alt andet, og bliver der begået fejl, skal der selvfølgelig rettes op. Vi er nået langt siden 2022, men vi – trænere så vel som ryttere – fortsætter med at lære og udvikle os i vores sport.

Hvis du, i 2022, ikke vidste at det ikke er ok at tæve heste, så er du meget langt udenfor pædagogisk rækkevidde, både dengang og nu. Helgstrand kan ikke, hverken nu eller tidligere, hævde at heste skal behandles ordentligt, for hver eneste gang en video optages uden han ved det viser den heste der mishandles. Alle chancer, både for Tæske-Carina og Helgstrand, er væk og begge burde udelukkes på livstid. Men gør Dansk Ride Forbund ikke noget?

https://www.dr.dk/sporten/ridning/er-5000-kroner-i-boede-nok-piske-sin-hest-rideforbund-vil-kigge-paa-regelsaet-efter

Jo, de viser de er lige så dumme og ligeglade som Tæske-Carina og Helgstrand. Deres formand kan, uden at grine, udtale dette :

– Og så kan man jo vurdere, om den er for mild, om den er for hård. Jeg kan godt forstå, at man stiller det spørgsmål, men jeg ved også, at disciplinærudvalget har været nødt til at forholde sig til, at det er en video, som er to og et halvt år gammel, og som i øvrigt bliver sendt ind i anonymiseret form uden en klage fra afsenderen.

– Så det er lidt en speget måde, man skal vurdere den her sag på, siger Dan Boyter til DR Sporten.

Så 2,5 år er lang tid indenfor ridning? Reglerne var anderledes den gang? Og at sende videoen anonymt og tænke at den taler for sig selv er mærkeligt? Måden den skal vurderes på er speget? Den er simpel : En rytter mishandler en hest, DRF siger det er uacceptabelt så smid Tæske-Carina ud med livsvarig karantæne. Så kan man tro på at DRF vil ændre tingene.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.