Det må være vores fødevareministers mantra. Er der problemer? Nej, slet ikke, man skal bare lukke øjnene for at undgå at se dem.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskerne-spiser-mere-takeaway-nu-advarer-minister-mod-vi-bliver-en-takeaway-nation
Er det største problem for vores fødevareminister at der spises mere take-away? Så alle problemer med hvordan vi behandler dyr i vores landbrug er løst? Bierne har det ok igen, for neonikotinoider er nu forbudt uden mulighed for dispensation? Fisk i hele landet er glade, og fanger man dem i havet eller i Grindsted å kan de spises med stor fornøjelse? Økologiske varer, som er sundere og bedre for miljøet, sælges i rigt mål siden man har opdaget at man kan differentiere moms for at give folk mulighed for at spises sundere?
Alt må være godt, siden Jacob Jensen indleder en debat om at der spises for meget take-away.
Det er simpelthen lige så imponerende som da Dan Jørgensen mente at hans vigtigste job var at kåre Danmarks nationalret, for alle andre problemer var løst. Gud bevare Danmark, for vores politikere har lidt mistet evnen til det.