Kun Lokke tør.

Den eneste modige mand i Danmark må være Lokke. Uden tøven, uden tanke for sit eget liv og uden tanke for andet end retfærdighed udtaler han sig klart.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-07-22-loekke-fordoemmer-dumheder-kalder-afbraending-af-koraner-en-skaendig-handling

Selv Iran, et lys i mørket indenfor tolerance og retfærdighed, støtter op om Lokkes mod.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-07-22-iran-indkalder-dansk-ambassadoer-khamenei-kraever-udlevering-af-bogbraendere

Lokke taler lige ud af posen.

– Jeg fordømmer den slags dumheder, som en lille håndfuld enkeltpersoner lavede i går foran den irakiske ambassade. Det er en skændig handling at krænke andres religion.

Han kan nemlig godt se gennem fingre med overgreb på kvinder, mord på homoseksuelle og had mod alle der tænker anderledes i mange lande. De skal ikke udsættes for en krænkende bog-brænding. Så er det meget bedre de brænder en bøsse eller en kvinde der ikke forstod sin plads i samfundet.

– Bogbrænding i Europa minder om uvidenhedens mørkes tidsalder. Tavshed over for en så afskyelig kulturel forbrydelse vil kun føre til vold og fremme af terrorisme

Lige så skarp er Irans udenrigsministerium. Europa er formørket. Kvinder kan ikke gøre som de vil, og kritiserer du regeringen forsvinder du….Eller er det i Iran det sker? Man kan komme lidt i tvivl når nu Irans ministerier siger fra overfor uvidenhedens mørke tidsalder.

Men hvor er det godt Lokke kan se gennem fingre med det hele.

En gruppe islamiske lande har krævet at FN’s sikkerhedsråd gør noget ved hadet og laver en resolution imod at brænde hellige bøger. God ide. Lad os lave en stor resolution der siger at der er ligestilling for alle, også kvinder, at jøder ikke altid er onde og at alle har ret til deres egen mening som det første, så skal vi sandelig nok kigge på den der med at brænde bogstaver. Det er da sund fornuft.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.