Det kræver handling!

Og Mr. Action, selveste Mester Heunicke, er en handlingens mand. Er det alvorligt og Mor Mette ikke har tid, så er det Mester Heunicke der fortæller. Og denne gang er der opdaget PFAS på græsningsarealer, og handlingen sker med det samme!

https://www.dr.dk/nyheder/indland/miljoeminister-efter-stop-kvaeg-paa-pfas-areal-jeg-er-klar-over-det-stiller

Det er da fint, omend overraskende, at der sker noget inden der er gået en årrække og inden der er nedsat en kommission eller to. Men er handlingen så fornuftig? Teoretisk, ja, er der PFAS kan det være farligt i kød. I realiteten, nej, i det mindste i nogen tilfælde.

Aftalen var, at dyrene skulle indgå i naturpleje og ikke skulle slagtes til menneskeføde.

Så at der er PFAS i dem betyder meget lidt, men takket være Mr. Action, selveste Mester Heunicke, er der ikke længere naturpleje på arealerne, så biodiversiteten mindskes. Det flugter ret godt med regeringens tidligere handlinger, for lidt og for sent, eller for meget længe inden de har sat sig ind i sagen.

Det vækker minder om neonikotinoider, et kraftigt insektdræbende middel, som naturens sande venner, Danmark og Ungarn, som de eneste stemte imod skulle forbydes. Og da det ikke lykkedes sørgede man for at kunne dispensere næsten ubegrænset, for det måtte sandelig ikke hindre landmanden i at forpeste miljøet billigst muligt. En skam at denne holdning kun går en vej, pengenes.

Godt arbejde, Mester.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.