Kunsten at sejre sig ihjel.

Det er et fantastisk resultat der indtil videre er opnået ved overenskomstforhandlingerne! Det siger forhandlerne jo selv, og hvorfor skulle de lyve? Selv lokalformændene er glade, og det er slet ikke fordi de får at vide at de skal være loyale og smile når de får besked på det.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/lokalformaend-mener-ikke-store-bededag-bliver-ikke-en-hindring-anbefaler-et-ja-til

Tænk sig, 4% (cirka) i lønstigning! Det er da til at tage at føle på. Og hvis lønstigningerne fortsætter i samme tempo de næste mange år, og inflationen gør det samme, så er det fantastisk at der går mere end 10 år før købekraften er 0, da inflationen for tiden er mere end de fantastiske 4% (cirka) som lønnen stiger.

Den aftale kan da ikke blive bedre! Og alle de dejlige år hvor lønnen ikke steg så meget fordi arbejdsgiverne kunne sige at inflationen var meget lav, de er glemt efter denne fantastiske forhandling. Heldigvis, da, for ellers kunne folk jo huske det påfaldende ved at man ikke stiger i takt med høj inflation når nu det forekommer. Arbejdsgiverne trak jo selv inflation med i forhandlingerne for mange år siden, men det er glemt nu hvor vi har denne utroligt gode aftale.

Og hvor er det dog flot at lønmodtagersiden kan se bort fra Bededag. Det kræver et mandfolk at skulle forhandle på vegne af mange, og stadigt være i stand til at ignorere de store problemer man nok ikke lige kan løse. Det er helt rigtigt at det er politikerne der fjerner den, men man forhandler ikke så mange overenskomster med politikerne, så den ide med ikke at tage det med i forhandlingerne er da en smule sær. Medmindre man er forhandler, naturligvis, for så giver det ingen mening at behandle et emne der er problematisk – det vil alt andet lige blot gøre det sværere at nå til en fantastisk aftale.

Må man godt stemme ja 2 gange hvis man lader sig overbevise af propagandaen om at aftalen er fantastisk?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.