Er lønnen nu høj nok?

Dete er ingen grænser for hvor meget arbejde et folketingsmedlem har. De knokler op til 27 timer i døgnet, ofte 8 dage om ugen eller mere, og den løn de får er nærmest en almisse, når man kigger på deres indsats.

Det er i hvert fald den fortælling der kommer når man spørger ind til om deres løn er for høj.

Men formand for folketinget? Tydeligvis noget helt andet, må man forstå.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/massiv-kritik-af-soeren-gade-bijob-til-300000-kroner-aarligt-han-underminerer

Et arbejde til 300.000 om året, måske ikke et fuldtidsjob men nok lidt mere end en hobby. Og det, samt flere andre bestyrelser, samtidigt med medlemsskab af folketinget og formand for samme? Fantastisk menneske, denne Søren Gad e. Meget arbejdsom, når han nu nåede alle sine mål som forsvarsminister og trådte tilbage inden et valg fordi han ikke kunne opnå mere.

Hvor kunne det være fantastisk hvis alle gad lave lige så meget som vores folketingsmedlemmer. Knokle dag ud og dag ind, med en løn der knap nok dækker et normalt tøjbudget (ifølge Lokke). De stakler.

Og hvem ved, der kan jo være lidt besparelser på at Søren Gad e beholder formandsposten for bestyrelsen i Esbjerg Havn, for hvis de skal have et møde med folketinget for at opnå en eller anden fordel de føler sig berettiget til, så kan de spare en kuvert eftersom formanden for havnen og formanden for folketinget tilsammen kun spiser for en. Det er da en effektivisering der vil noget.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.