Det er da slet ikke så svært.

Indimellem står folk, og myndigheder, overfor svære valg. Og indimellem er det meget nemme valg.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/opraab-fra-fiskere-skarven-truer-pressede-fiskebestande

Skarven spiser fisk. Det vidste de fleste ligesom godt.

Ifølge Niels Jepsen er problemet, at overfiskeri og forurening har presset flere fiskearter i bund. Men selvom kvoterne på flere arter er beskåret markant, så har bestandene svært ved at rejse sig, når skarven spiser en stor andel af de fisk, der er tilbage, forklarer forskeren.

Man kunne gøre mere for at forhindre forurening? Man kunne beskære kvoterne kraftigt på mange fiskearter -inden- de bliver overfisker? Men det er jo svære løsninger. Er fiskearten truet kan man stoppe fiskeriet på den eller de arter?

Njaeh, det er ligesom allesammen valg der kræver en indsats. Og man bliver uvenner med fiskere og miljøsvin….Alt for bøvlet.

Så den simple løsning, og sikkert også den der vælges : Skyd skarven.

Så kan vi, om 40 år, konstatere at skarven igen er truet, og så kan vi frede den…hvis vi når det. Men det er stadigvæk nemmere end at gøre noget ved forureningen og overfiskeriet.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.