Det kan vi alle være med til at afgøre, tror jeg nok. Det er i hvert fald sådan jeg læser et “opråb” til det danske folk fra en pamper som Mona Striib.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-23-foa-formand-i-opraab-vi-har-ikke-raad-til-at-redde-alle
Nu skal man afgøre om 3 måneders liv i sengen er et værdigt liv. Og selvfølgelig skal man ikke spørge dem der har 3 måneder tilbage, man skal spørge de kloge, de raske, dem der kan se deres penge blive spildt på en unyttig spiser.
“Men hun står “klokkeklart” fast på, at nogle godt kan tage beslutningen for andre om, hvor længe de skal leve.”
Hvor længe skal Mona leve? Hun er pamper. Hun har modbydelige holdninger. Hun mener folk skal dø hvis andre ikke mener deres liv er værdigt. Skulle vi ikke tage at stemme om hvorvidt Monas liv er værdigt? Jeg stemmer nej. Det er en svær beslutning, men havde hun tilbragt resten af sine dage i en seng, uden at forsøge at aflive dyre unyttige spisere kunne jeg nok godt overbevises om et ja til at hun måtte leve. Men desværre, det bliver et nej herfra.
Hvorfor er det at man skal spørge alle mulige kloge hoveder om hvorvidt et liv er værdigt, men det er så sjældent at man foreslår at spørge den der lever livet? Et pamperliv, hvor du nasser fra alle andre, det er da ikke værdigt. Væk med dem.
Kunne man, hvis man er mere normal og menneskelig end Mona, at man kunne overveje at give folk selv en mulighed for at træffe afgørelsen, lidt lige som Schweiz? Så er man fri for at Dommer Mona og andre modbydelige svin ser et liv som ynkeligt og beslutter sig for at det ikke er værdigt.
Hvorfor er journalisten ikke hurtig og spørger Mona om dette “kun” gælder gamle unyttige spisere? Skal en 20 årig døende person ikke have 3 måneder i sengen, tid man kan tilbringe med venner og familie og få sagt ordentligt farvel? Så ville selv Mona nok måtte vælge mellem at lyve eller indrømme at hun tænker på de gamle og syge, dem folk som Mona tidligere har kaldt Unyttige Spisere.