Den unge mand har jo ret.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-11-10-23-aarig-gider-ikke-at-stemme-ville-faa-mere-ud-af-at-banke-hovedet-ind-i-en-doer

Han har ret i at det nok ikke gør den store forskel. Men han har da så sandelig også ret i at han lige så godt kunne banke hovedet mod en dør.

“Der er så mange andre ting, jeg kunne bruge min tid på”, udtaler han. Og det er jo korrekt. Unge mennesker som denne Nicklas Hansen må faktisk rigtig gerne blande sig udenom demokratiet, for i hans travle hverdag er det kun muligt at nå de sjove ting. Demokrati virker, undtagen når størstedelen af stemmeberettigede er idioter. Og gider man ikke sætte sig ind i tingene, så bør man holde sig helt udenfor og lade være med at stemme på et part fordi de “har en sjov valgvideo”.

Det underholdende kommer så når politikerne “skal vise mere interesse for de unge og komme mere ud blandt dem”. Den kan selvfølgelig ikke vendes om, for Mageløse Nicklas skal sandelig ikke udvise mere interesse for kommunen og hvad der er vigtigt udenfor hans lille verden. Tænk hvis et vigtigt menneske som Nicklas skulle spilde tid på at sætte sig ind i emner der berører andre? Så er det bedre at politikerne kommer og spørger vigtige folk som Nicklas hvad der er vigtigt og hvad der ikke er.

Demokrati er også retten til at undlade at stemme, men de fleste fornuftige folk sætter nu pris på muligheden når man ser de lande hvor ingen bliver spurgt.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.