Godt vi kan hjælpe.

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2021-11-07-alvorligt-syge-coronapatienter-floejet-ind-fra-udlandet

2 rumænere er ankommet til Danmark, og ligger på intensiv. Og jeg mener det når jeg skriver det er godt vi kan hjælpe. Men man skal bare huske på det gamle ordsprog der siger at hvis man giver en mand en fisk mætter man ham i 1 dag, men hvis man lærer ham at fiske så bliver han mæt hver dag.

Skulle vi ikke tage og sende et par skatteeksperter (hvis vi har sådanne i Danmark) til Rumænien, og lære dem at blive mætte hver dag? Skattetrykket i Rumænien er 20% lavere end i Danmark. Det kan godt spille ind på sundhedsbehandlingen i landet, kunne man forestille sig.

Kunne man tænke sig at et par eksperter kan forklare dem at højere skat ikke er en skidt ting, da de får flere sygehuspladser og velfærd for pengene, i hvert fald i teorien?

Og ja, det er godt vi kan hjælpe, men vi skal da godt nok ikke hjælpe de lande der sørger for lav skat, det betyder jo bare at vores høje skat sørger for at Rumæniens skat kan forblive lav. Det må da være muligt at hjælpe med andet end sengepladser på sygehuset?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.