Lærer eller sygeplejerske

Uanset hvilken af delene, så husk hvordan dine politikere belønner dig.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/regeringen-vil-standse-sygeplejerskekonflikt-og-varsler-indgreb

Og Konfirmanden, Peter Hummelgaard, står som den triste mand med magten, som er ked af at han er nødt til at tryne sygeplejerskerne. Han kan jo ikke lide det.

Peter Hummelgaard bliver som det sidste spørgsmål spurgt, om han tror, at sygeplejerskerne er glade for indgrebet.

– Jeg tror ikke, nogen er glade for den her situation. Vi er ikke glade for den. Patienterne er ikke glade for den, og jeg tror heller ikke sygeplejerskerne er glade for den, siger han.

– Der er ingen vindere i den her situation, siger han.

Peter, du glemte at nævne regionerne. Vinder de ikke i det her? Slipper de ikke for at betale mere end deres sidste udspil, det som startede strejken? Hvordan kan du glemme at nævne dem her under de folk der intet vinder? Kunne det være fordi du godt ved at regionerne er vindere med Jeres lovforslag? Hvor ussel har du tænkt dig at være mens du røvrender de folk I som regering selv har kaldt helte?

Det eneste rigtige at gøre er at hver enkelt sygeplejerske går ind på deres chefs kontor på mandag og lægger deres nøgler. Kan man stå sammen om dette, så stiger lønnen indenfor ganske få timer. Man må ikke sige kollektivt op, så hver enkelt skal gøre det selv, og man skal huske at stå sammen om det. Det nytter ikke at 10% af sygeplejerskerne gør det.

Problemet bliver det mønster der kommer ind i billedet. Er du offentlig ansat har din arbejdsgiver ingen som helst interesse i at komme dig i møde i en forhandling. Dit oprindelige tilbud bliver igen og igen ophøjet til lov, og arbejdsgiverne kan grine mens dine ansatte kravler tilbage på arbejde. Der er ingen vije og grund til at ønske at indgå et kompromis. Og alle de misundelige idioter der har så travlt med at man skal holde sygeplejerskerne nede, da alle andre ellers bare vil have næste år : Og hvad så? Er det ikke meget naturligt at forsøge at forhandle sig til mere hvis det er muligt? Problemet bliver bare at du kan sige ja og smile, eller tømme strejkekassen og lade være med at smile, for resultatet bliver det samme uanset hvad du gør.

Fantastisk regering vi har, den er endda 2 nuancer ud af 1000 mindre blå end højrefløjen.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.