Klar dig selv. Enhver er sin egen lykkes smed. Noget for noget. Neue Bürgerliches økonomiske plan. Alle ord for det samme : Kynisk snæversyn.
Neue bürgerliche vil spare på det der hjælper dem der har det svært, og give til dem der har rigeligt. Det lyder lidt som en sang man har hørt før, gør det ikke?
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-08-08-nye-borgerlige-klar-med-drastisk-plan-privatiser-dsb-og-saelg-dr
DSB skal privatiseres. Det er det gyldne ord, privatiseres. Det lyder godt, det lyder som en besparelse. Og private kan altid gøre det billigere end det offentlige, og med meget mere success. Ligesom ældreplejen. Efter det blev muligt at bruge private firmaer er alt blevet bedre, kommunerne har ikke flere problemer og ingen private aktører er gået konkurs. I hvert fald hvis du spørger Pernille Vermuth. At privatisere DSB åbner døren for en driftig forretningsmand, lad os bare kalde ham Lars Tvede, som får det hele op og køre. Minimumsløn, ingen overenskomst, og ingen tolerance overfor sygedage hos de ansatte. De penge der spares sættes i en fond, vi kan kalde den Lars Tvede Fonden, som skal begunstige folk der hedder Lars Tvede hvis deres indtægt ryger under 100 millioner om året samt afhjælpe underskud hos LTB (Lars Tvede Baner) hvis han ejer det firma. Alt sammen et tænkt eksempel, naturligvis. Så strejker de ansatte et par gange, firmaet går skidt og Lars Tvede afhænder det. Alle pengene er i fonden, som nu pludselig kun har et formål, nemlig at begunstige Lars Tvede. Og firmaet tidligere kendt som DSB er så gået konkurs og det offentlige må træde til med milliarder for at sikre offentlig transport i Danmark igen. Fantastisk privatisering. Jeg tror da ikke Lars Tvede er en skurk, men private firmaer kan gå konkurs, og kloge mennesker vælger hvad der er kritisk, såsom transport, el og lignende, og holder det på offentlige hænder. Det kan være lidt dyrere, men man har det man kalder forsyningssikkerhed.
Afskaffe ulandsbistanden. Fantastisk ide. Hvem synes ikke det er sjovt at sparke til dem der ligger ned? Klassisk højrefløj, nu mangler Vermuth kun at foreslå at indvandrere skal holdes i lejre for ikke at blande sig med de rigtige danskere, og i disse lejre skal de arbejde, de skal koncentrere sig. Man kan så selv tænke sig til navnet.
Udfasning af efterlønnen. Fantastisk ide, hvis man er politiker. De er i hvert fald ikke i fare for at slide sig selv op.
Udlændinge skal forsørge sig selv. God ide, men tænk en lille smule videre….Hvad hvis de ikke kan? Er vi så ok med at de dør af sult? De kommer til at fylde godt op på gaden, de lig. Og hvis man så rigtig vil spare skal familien selv betale for at fjerne liget. Og kan de ikke det, så må det blive liggende. Så kan de lære det, kan de! Tænk nu lige før man foreslår noget. Ja, det er da en fordel at folk generelt skal forsørge sig selv, jeg har da også et problem med de professionelle bistandsklienter. Men syge folk er der altså også, eller folk der af en eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Hvordan skal de forsørge sig selv? Vil Vermuth give jobgaranti, eller skal vi starte en nedadgående lønspiral hvor det gælder om at underbyde de andre for at få et job? Fantastisk ide, lige noget der passer til Vermuth.
Nedlægge DR. Måske en god ide. Måske en dårlig ide, da det nok er en fordel at sikre neutral nyhedsdækning i disse for vort land så alvorlige tider. Trump, Orban, Vermuth og Thiesen er alle ‘politikere’ der ikke har for vane at bruge sandheden når de skal have deres beskeder frem. Vil det virkeligt være en fordel at medier alle privatiseres og kan ende som Fox News?
Nedsætte selskabsskatten. Ja, det er utroligt vigtigt, for selskabsskatten er det der hvert år får firmaer til at flygte fra Danmark i et uset tempo. Ligesom da man skulle offentliggøre firmaskatbetalingerne. Det var farligt, for alle firmaer ville forlade Danmark, mente den sjove højrefløj. Og sådan gik det også, pånær at det gjorde det ikke, og mange firmaer begyndte pludselig at få en indtjening og betale skat.
Det eneste man kan undre sig over er hvor Vermuth’s forslag til at forkorte eftervederlaget for politikere er henne? For vi skal vel ikke betale folk for at lave ingenting?